Bogligt begavet. Sommerhuszombier, ørkenekspeditioner og Sørine Gotfredsen som feminist. Her er de fem bedste bøger lige nu.
De fem bedste bøger lige nu

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens litterære nyhedsbrev 'Bogligt begavet'. Læs mere og tilmeld Dem her.
Til en start en frisk påstand: Litteraturen har aldrig vakt flere stærke følelser, end den gør lige nu.
Se bare dette udpluk af de seneste 12 måneders bogdebat:
December 2025: Thomas Boberg og Gyldendal frifindes for injurier i romanen Insula ved Retten i Nykøbing Falster.
Februar 2026: DF kritiserer et lokalbiblioteks anbefaling af billedbogen Den magiske lænestol og antænder en national diskussion om wokeisme og censur.
April 2026: Retten på Frederiksberg slår fast, at to instruktører ikke må bruge optagelser til en dokumentar om forfatteren Sara Omar, der beskyldes for at have løjet om sit liv i bogform.
September 2026: Biografien Aisha Rebel skaber politisk debat, og forfatteren må forsvare sin anonyme kildes troværdighed.
Oktober 2026: Andrea Hejlskovs essay »Jeg, en maskine« her i avisen får debatten om AI til at eksplodere og Danske Forlag til at foreslå en mærkningsordning for menneskeskabt litteratur.
Og i morgen – midt i balladen om biografien om eksnazisten Kirsten Schwalbe – udkommer så sidste bind i Solvej Balles sublime septologi Om udregning af rumfang. »Are you not entertained?!« som den romerske slave Maximus råber på formfuldendt newzealandsk i Gladiator (2000).
Hvis ikke kommer her tidens fem bedste bøger – ifølge Weekendavisens anmeldere:
1. Golemer og vampyrer
Der findes gode bogtitler, og så findes der gode bogtitler. Til den sidste kategori hører utvivlsomt Pablo Llambías' nye genfærdsroman Vampires of the forfaldne sommerhusområde, som vores anmelder Lars Bukdahl betegner som »en henkastet sørgmunter fabel« og den erfarne kvalitetsforfatters »mest inderlige værk til dato«.
Gennem 110 småkapitler beretter Zombie om sin tilværelse som kikset og klistret zombie blandt neandertalere, frankensteiner, golemer, vampyrer og spøgelser i et forfaldent sommerhusområde. Zombie underviser desuden på en kunstskole, men har det svært i de finkulturelle saloner. For bliver han afsløret, er det ikke godt ...

Giv den som gave til: Mary Shelley-aficionadoen, der ikke mener, at der er udgivet god monsterlitteratur i 200 år
Pablo Llambías: Vampires of the forfaldne sommerhusområde

2. Mens vi venter på katastrofen ...
Historiske paralleller er ofte søgte og altid småfarlige, og alligevel er det vanskeligt at læse Giorgio Bassanis Finzi-Continiernes have uden ofte at tænke: Hov, jamen dét minder da om ...
Det italienske mesterværk fra 1962 udfolder livet og atmosfæren i byen Ferrara i årene før Anden Verdenskrig. Her fascineres den unavngivne fortæller af den velhavende jødiske Finzi-Contini-slægt, der forskanser sig i deres palæ med tennis og smukke selskaber, indtil katastrofen er uafvendelig.
»Det er sådan, tænker man, det føles at befinde sig midt i historien, hvor fremtiden endnu føles uafgjort,« skriver Kathrine Tschemerinsky i sin smukke anmeldelse af bogen.

Giv den som gave til: det 112-årige familiemedlem, som tilsyneladende har glemt verdenskrigens rædsler
Giorgio Bassani: Finzi-Continiernes have

3. Bjæffende sorgsamling
Der er næppe noget dejligere, end når man som kritiker indimellem bevidner et vaskeægte gennembrud. Det var den fornemmelse, jeg fik, da jeg læste Lars Bukdahls begejstrede anmeldelse af 33-årige Anna Rieders Mist, »en bjæffende, splintret«, »rigt stikkende og brusende« digtsamling om ja, at miste.
Rieder, der tidligere mest har gjort sig i kollektivprojekter, står nu på egne stærke ben i en genkendelig, polyfonisk rastløshed konfronteret med det besvær, det er at skulle stille noget som helst konstruktivt op med den altædende sorg. Et »nyt, upåtvivleligt hovedværk« i subgenren sorglitteratur, fastslår Lars Bukdahl.

Giv den som gave til: den, der har mistet en kær
Anna Rieder: Mist

4. Døden i ørkenen
Få skikkelser i det 20. århundrede har samlet flere myter og konspirationsteorier omkring sig end eventyreren og konvertitten Knud Holmboe, der rejste Nordafrika og Mellemøsten tynd i mellemkrigsårene og endte sine dage i ørkenen i 1931 – som bare 29-årig.
I et formidabelt værk, der kryber under huden på både læseren og Holmboe, viser museumsinspektør Jesper Kurt-Nielsen imidlertid, at der selv uden mytologiens glasur (og iveren efter at gøre Knud Holmboe til postkolonial helt) er tale om en ekstraordinær historie.
Vores anmelder, Thomas Hoffmann, har svært ved at få armene ned og beskriver bogen som lige dele »broget biografi« og dyb analyse af »samtidens kolonial- og religionshistoriske og geopolitiske kontekst«. Det er, skriver professor Hoffmann lakonisk, »ikke nogen undseelig bedrift«.
Giv den som gave til: den, der beviseligt er en sucker efter mellemkrigstidens Arabien, men ikke gider nøjes med Tintin og Indiana Jones.

Jesper Kurt-Nielsen: På tværs af Afrika – Knud Holmboes ekspeditioner 1930-1931

5. Feministen Gotfredsen
Efter at have læst Sørine Gotfredsens nye, fremragende bog, var jeg ærlig talt i tvivl: For hvem er det, der har flyttet sig: forfatteren eller det omkringværende samfund? Måske begge. I hvert fald springer Gotfredsen ud som feminist – »fornuftig«, velsagtens, men alligevel – med en rørende parallelfortælling om sig selv over for 1800-talsforfatteren Charlotte Brontë, »min åndsbeslægtede søster«, som Gotfredsen kalder hende.
Det viser sig nemlig, at Brontë og sognepræsten fra Hadsund har ikke så lidt tilfælles. Og dét udfolder Gotfredsen så ellers i syv velskrevne kapitler om tilværelsens dybeste tilstande – forelskelsen, søskendeforholdet, ensomheden (den gode og den onde), hævnen, venskabet og ægteskabet. Selvfølgelig med afstikkere til litteraturens og tænkningens personligheder som Hannah Arendt, Simone Weil, Sigrid Undset, Søren Kierkegaard og N.F.S. Grundtvig.

Giv den som gave til: den, som stadig opfatter Sørine Gotfredsen som en natsort smadredame
Sørine Gotfredsen: Søstre. I frihed og kærlighed.

Så for lige at rekapitulere: førkrigstid, sorg, ørkendød, sommerhuszombier og Sørine Gotfredsen. »Are you not ent ...?« Det tror jeg nok, De er. Om 14 dage skriver vi december, og da er jeg selvfølgelig tilbage med en ny omgang Bogligt begavet. Og indtil da: Pas godt på jer selv og hinanden – og tøv ikke med at sende ris, ros og ras min vej på xahb@weekendavisen.dk.



