Jeg er født i 1971, hele min barndom og de første mange år af mit voksne liv foregik i lykkelig uvidenhed om den digitale storm, der nu truer med at rasere den sidste rest af menneskelighed. Det var et liv med modstand og angst, men det var også en god tid, hvor man lærte sig selv at kende ved at lege med andre børn på vejen fra tidligt til sent, og hvor kedsomheden sparkede sjælen i gang. Pludselig sad man i fire timer og tegnede, eller man ranede æbler i en plantage eller lå i krig med hippiebørnene fra Møllestensparken. Spillede fodbold, tennis, bordtennis, badminton. Slog huller i luften. Byggede huler i ét væk.

Min mor var damefrisør, og min far, der afsluttede skolen efter ni år, stod ved kassen i Sjællandske Bank. Intet tydede på, at jeg skulle erhverve mig den filosofiske doktorgrad, intet tydede på, at jeg skulle blive forfatter, dramatiker og oversætter. Intet, bortset fra at jeg gik i en glimrende skole. En analog skole, hvor vi lærte at skrive og regne.