Blandt landets offentlige intellektuelle er det for tiden teologerne, der har den. Og blandt disse skriver ingen bedre og mere ærligt om eksistensen end Sørine Gotfredsen, hvis nyeste værk kun understreger hendes intellektuelle format og fortsatte rejse væk fra stikkende konfrontation til en mere favnende tilværelsestolkning.

Søstre. I frihed og kærlighed igangsættes af en rørende prolog. På sin første rejse med kæresten Henrik i 2019 besøger Gotfredsen nordengelske Haworth, landsbyen, hvor Brontë-familien boede. Hun beretter om, hvordan hun havde fået sig selv overbevist om, at hun skulle leve alene; og om hvordan hun ofte har spejlet sig i de isolerede, egensindige søstre – ikke mindst storesøster Charlotte – »min åndsbeslægtede søster«, kalder Gotfredsen hende.