KYIV – Krigen føles både langt væk og tæt på. Sådan har det længe været i Kyiv og hele den store del af Ukraine, der ligger i nogenlunde sikker afstand til fronten.
Især i de seneste uger har indbyggerne her kunnet ånde lidt lettet op. Vinteren er overstået, sommeren nærmer sig, og russerne har ikke været i stand til definitivt at ødelægge Ukraines infrastruktur og leve op til Putin-propagandisternes løfte om at henlægge nabolandet i mørke.
Tværtimod er gaderne fyldt med lys, udgangsforbuddet er blevet reduceret med en enkelt time, og efter et par måneders tvungen pause kører trolleybusserne igen i Kyiv. Tilmed er der nu væsentligt længere mellem luftalarmerne, der advarer mod russiske bombardementer; russerne gemmer deres missiler til senere brug.
Alligevel er det ganske tydeligt, at Ukraine er et land i krig, og at krigen for længst er blevet en del af hverdagen. Dels har de fleste ukrainere et familiemedlem, en ven eller en kollega, der har måttet tage våben i hænderne. Dels fornemmer man i samtalerne, at det definitivt er gået op for dem, at krigen meget vel kan komme til at vare i flere eller endda mange år.
Især de seneste nyheder fra Rusland tyder på, at Vladimir Putin agter at fortsætte sit erobringsprojekt i de kommende år. I sidste uge hastebehandlede det russiske parlament en ny lov, der fremover gør det muligt at indkalde værnepligtige og reservister elektronisk. Det vil i princippet sige, at alle mænd i Rusland under 50 er omfattet af systemet, medmindre særlige forhold som sygdom, ens arbejdsmæssige funktion i staten eller store forpligtelser som værge gør sig gældende.
Hidtil har det ellers været nødvendigt for myndighederne at aflevere indkaldelsen fysisk, og derefter var det som udgangspunkt den værnepligtiges eller reservistens eget ansvar at møde op på hvervekontoret. Derfor kunne tusindvis af russiske mænd gemme sig fra indkaldelserne eller flygte ud af Rusland under sidste efterårs mobilisering. Men det bliver væsentligt sværere at gøre det fremover, fordi systemet er ved at blive digitaliseret, og fordi der nu er blevet indført en række begrænsninger, som vil ramme manden, hvis han forsøger at undvige.
Allervigtigst vil man ikke længere kunne forlade Rusland, fra det sekund man modtager indkaldelsen i Gosuslugi, Ruslands svar på Danmarks e-Boks, den digitale postkasse, hvor man får post fra det offentlige. I princippet kan man slette sin profil på Gosuslugi, men det vil næppe hjælpe, fordi indkaldelsen samtidig bliver registreret i en elektronisk offentlig database.
Hvis den værnepligtige eller reservisten ikke inden for 20 dage reagerer på mobiliseringsordren og møder op på hvervekontoret, træder en række sanktioner i kraft: Han vil ikke længere kunne handle med ejendom, optage lån, starte en virksomhed eller køre bil. Han vil heller ikke kunne give en anden person fuldmagt til at ordne den slags sager for ham.
Krigstid i Rusland
»Det er krigstid,« konstaterer en anerkendt menneskeretsforkæmper, som gennem mange år har hjulpet russiske værnepligtige.
Weekendavisen har ringet til vedkommende over et nogenlunde sikkert telefonsystem og er gået med til at skjule hans identitet. Så sent som mandag i denne uge blev den russiske oppositionspolitiker Vladimir Kara-Murza idømt 25 års fængsel for landsforræderi, og menneskeretsaktivister er nu meget påpasselige med at stå åbent frem med noget, der kan opfattes som kritik af Kreml.
»Tidligere fik de værnepligtige blot en forholdsvis beskeden bøde på 3.000 rubler (cirka 250 kroner, red.) for at ignorere indkaldelsen, og det skræmte ikke rigtig nogen. Især da mobiliseringen begyndte i efteråret, blev det hurtigt klart for folk, at det var langt bedre at acceptere bøden og senere finde en måde at betale den på. Altså i stedet for at troppe op på hvervekontoret og måske straks blive indlemmet i hæren for aldrig at vende tilbage,« fortæller menneskeretsforkæmperen.
Han påpeger, at den nye lov blandt meget andet stækker muligheden for at klage over indkaldelsen til domstolene; for eksempel fordi man har dårligt helbred eller er far til mindst tre børn. Tidligere måtte hæren ikke tvangshverve den pågældende mand, før retten havde taget stilling til hans sag. Men fremover vil hæren kunne gøre det, allerede inden kendelsen bliver afsagt.
Foreløbig er det uklart, om loven til en vis grad gør forskel på de unge mænd, som man to gange om året hverver som værnepligtige, og så alle de andre, typisk noget ældre mænd, som er en del af reserven. Det er netop disse reservister, der blev mobiliseret til krigen i efteråret.
Så længe man er studerende på et universitet, er man foreløbig fritaget for eventuelle mobiliseringer, men hammeren kan sagtens falde senere. For enhver russisk mand er som udgangspunkt en del af reserven, indtil han fylder 50 år. Er man officer af reserven, bliver man ved med at være det, indtil man fylder 60 eller endda 65 år.
»De fleste jurister er enige om, at begrænsningerne som forbuddet mod at rejse ud af Rusland ville gælde alle, også mænd af reserven, som kan blive mobiliseret. Men det er endnu uklart, om man også vil kunne retsforfølge dem, som man med den nye lov kan gøre med de unge værnepligtige,« siger den russiske menneskeretsforkæmper.
»Det, der sker nu, er på en måde en fortsættelse af det, som staten længe har været optaget af, også før krigen, nemlig hvordan man forhindrer mænd i at undvige værnepligten. Sidste år blev det så meldt ud, at man blandt andet agtede at samle flere informationer om mænd elektronisk, og det er så det, der bliver implementeret nu.«
Flere reformer
Også den undersøgende russiske journalist Farida Rustamova ser den nye lov som kvintessensen af en mere generel udvikling. Fra sit eksil i udlandet har Rustamova længe fulgt med i, hvordan loven er blevet til, og hvilke debatter den har skabt i de russiske eliter. Sammen med en kollega offentliggjorde hun for nylig en længere artikel om denne nye russiske »Big Brother« (som i Orwells roman 1984).
I artiklen forklarer de, hvordan der i virkeligheden er tale om flere reformer, som vil militarisere Rusland. Og hvordan de er ved at blive til i et samarbejde mellem hæren og teknokraterne fra den russiske regering, som har gjort digitaliseringen af det russiske samfund til deres mærkesag og speciale:
»Denne digitaliseringsreform er ikke den eneste, som de vil gennemføre. De har også meldt ud, at de vil hæve de værnepligtiges maksimale alder fra 27 til 30 år. Ligeledes vil de gøre hæren betydeligt større ved at øge både antallet af de værnepligtige og kontraktsoldaterne. Deres mål er at gøre det allerede i år,« uddyber Farida Rustamova over for Weekendavisen.
»Man skal være klar over, at meget af digitaliseringen har været undervejs ret længe. I nogle af de større og rigere byer, som især Moskva, er man endda allerede parat til at gå så langt som til at bruge videoovervågning til at finde ud af, hvor de værnepligtige bor. Det har Moskvas myndigheder netop meldt ud,« fortæller den russiske journalist.
»Når man ser på denne og andre reformer, står det lysende klart, at Putin ikke agter at afslutte krigen hurtigt, og at han arbejder med langsigtede perspektiver. Men jeg tror ikke, at det nødvendigvis betyder, at en ny stor mobilisering er på vej. Jeg er af den overbevisning, at Putin helst vil undgå at skabe mere røre i befolkningen inden præsidentvalget om knap et år. Dog kan det selvfølgelig ændre sig på grund af udviklingen på slagmarken,« understreger Farida Rustamova.
»Ellers vil hæren især forsøge at klare sig ved at få flere mænd til at indgå professionelle kontrakter. Det er lige præcis, hvad de gør lige nu. De fører en stor kampagne, hvor de reklamerer for alle de fordele, man som kontraktsoldat kan skaffe til sig selv og sin familie. Det ligner nærmest en reklame for en pensionsfond. Ofte lover de over 200.000 rubler pr. måned.«
Det svarer til knap 17.000 kroner og er en mangedobling af lønnen for især de fleste russere i provinsen.
Russerne i overtal
Den russiske menneskeretsforkæmper, som Weekendavisen er i kontakt med, mener heller ikke, at en ny mobilisering som den i efteråret er lige rundt om hjørnet. I lighed med Rustamova tror han, at Putin hellere vil satse på at skaffe flere kontraktsoldater (»aldersgrænsen er derfor blevet sænket til 18 år«). Og at præsidenten desuden kan vælge at sende flere værnepligtige i krig – frem for reservisterne som sidst.
Uanset detaljerne er de fleste russiske, ukrainske og vestlige eksperter dog enige om, at Putin vil fortsætte med at hælde russiske mænd ind i kødhakkeren i et forsøg på at slide Ukraine op. I den forbindelse har den danske lektor ved Forsvarsakademiet Claus Mathiesen påpeget, at ukrainerne helst skal dræbe fire russiske soldater pr. hver dræbt ukrainsk soldat. For der er cirka fire gange så mange russere i den kampdygtige alder, når man medregner, at der kun blev født få børn i den postsovjetiske ukrainske generation, og at russerne desuden mobiliserer en del ukrainere på de nu besatte territorier:
»Da jeg først skrev det, var der mange, der modargumenterede og henviste til, at der procentvis er flere kvinder i det ukrainske militær end i det russiske, og at mange russiske mænd har forladt landet. Det er da også rigtigt, at den slags ting har noget at sige, men effekten er ret begrænset. Det er faktisk i småtingsafdelingen i forhold til at kunne rykke balancen mellem fem millioner mænd i Ukraine og 20 millioner mænd i Rusland,« siger Claus Mathiesen til Weekendavisen.
Som flere andre vestlige eksperter og efterretningstjenester tror han ikke på de tabstal, som den ukrainske hær offentliggør, og mener, at tabsforholdet kan være på omkring én til to-tre mellem Ukraine og Rusland. Det vil sige reelt til russernes fordel.
