I august 2021 åbnede Taiwan et repræsentationskontor i Litauens hovedstad, Vilnius, og kaldte det, hvad det var: En »Taiwan-repræsentation« fremfor en »Taipei-repræsentation«, som Taiwans uofficielle ambassader ellers hedder i alle andre EU-hovedstæder som konsekvens af, at ingen EU-lande officielt anerkender Taiwan som selvstændig stat.

Styret i Beijing var rasende, og en årelang fejde mellem den lille baltiske republik og det mægtige Kina fulgte. Kina hjemkaldte sin ambassadør i Vilnius, smed den litauiske ambassadør i Beijing ud og nedgraderede de diplomatiske forbindelser til chargé d’affaires-niveau.