Anmeldelse: Lou Sullivans dagbøger. Man kan drømme om den perfekte mand, eller man kan selv forvandle sig til ham. Transikonet Lou Sullivans dagbøger fra 1970ernes San Francisco er forrygende læsning for alle, der har haft en teenagetid.
Klæder skaber mænd
Det er vigtigt at skrive dagbog. Så har man, som Oscar Wilde sagde, altid noget sensationelt at læse i. Og dagbøger kan i tidens fylde gå hen og blive historiske dokumenter. Det gælder for eksempel Lou Sullivans dagbøger, der blander kæk privat skrift og lgbt-historie.
Dagbogssiderne, udvalgt og oversat af Luka Holmegaard, følger forfatter og transaktivist Lou Sullivan (1951-1991) gennem to puberteter. Først som skolebarn i 1960erne, mens Lou Sullivan hedder Sheila, og siden i San Franciscos homomiljø, hvor Sullivan finder sig selv som transmand tiltrukket af mænd. Det er et forvirrende forvandlingsarbejde: at være født med en kvindekrop og med egne ord »dybest set være en svanset lille bøssekarl«. Men udvalget er ikke en lidelseshistorie, Sullivan er opvakt, nysgerrig, oppe at køre, på jagt efter sig selv, efter sex og venskaber, et liv på sine egne betingelser.
Del:
