Billede af Layal Freije

Layal Freije

(f. 1992) er mellemøstkorrespondent for Weekendavisen med base i Istanbul. Hun skriver om alt, der handler om den arabiske verden og Tyrkiet. Hun er uddannet journalist fra Roskilde Universitet, har tidligere været ansat på Politiken og som freelancer skrevet for danske, norske og svenske medier.

Seneste artikler fra Layal Freije

  • Et brev til min datter

    Arv. Den palæstinensiske fortælling er en lidelseshistorie, der har tynget generationer, skriver Layal Freije. Men hvorfor insisterer hun alligevel på at give sin palæstinensiske arv videre til sit nyfødte barn?

  • Vestbreddens nye oprørere

    Rebeller. Nye væbnede oprørsgrupper er begyndt at dukke op på Vestbredden. De kæmper mod israelske soldater og bosættelser, men også mod et korrupt palæstinensisk selvstyre, der reelt har opgivet kampen for en selvstændig stat.

  • To gamle fjender finder hinanden

    Nye alliancer. I årevis har Kina arbejdet på at spille en større rolle i Mellemøsten. Nu har stormagten fået succes med at mægle en diplomatisk aftale på plads mellem Iran og Saudi-Arabien, der kan sikre mere fred i regionen.

  • Erdogans rival

    Satellit. Efter flere dages forhandlinger er oppositionen i Tyrkiet endelig blevet enig om, hvem der skal kæmpe mod Erdogan til præsidentvalget.

  • Demokrati på tilbagetog

    Satellit. Tunesiens præsident er presset og har brug for en syndebuk. Han har udset sig de afrikanske migranter.

  • Erdogans rival

    Satellit. Efter flere dages forhandlinger er oppositionen i Tyrkiet endelig blevet enig om, hvem der skal kæmpe mod Erdogan til præsidentvalget.

  • Værnepligt for alle

    Kampdage. Op til midten af 1800-tallet var tanken, at det var sundt for bønderne at være værnepligtige, men for hårdt for det højere borgerskabs sønner.

  • Intime katastrofer

    Klimaofre. I kølvandet på en tørke, oversvømmelse eller storm stiger volden mod kvinder. »Vejrkatastrofer puster til og accelererer i forvejen store uligheder mellem kønnene,« siger nødhjælpsdirektør.

  • Erdogans syriske hovedpine

    Satellit. De fire millioner syriske flygtninge i Tyrkiet har været med til at svække Erdogans popularitet. Nu har jordskælvet i landet igen øget spændingen mellem tyrkerne og deres arabiske naboer.

  • Erdogans ruiner

    Efterrystelser. Det var et katastrofalt jordskælv, der for over 20 år siden var med til at bane vejen for Erdogans regering i Tyrkiet. Og det kan være et jordskælv, der vælter ham. Reportage fra en region i ruiner.

  • Assads chance

    Satellit. Syriens præsident, Bashar al-Assad, har ikke kontrol over det nordvestlige Syrien. Men han kræver, at al koordinering af nødhjælp til det jordskælvsramte område skal gå gennem hans regering.

  • Politisk efterskælv

    Satellit. Regeringens håndtering af den katastrofe, som det enorme jordskælv har udløst, kan afgøre, om Erdogan kan forblive ved magten.

  • I Qatars fodspor

    Kommentar. Ligesom Qatar vil Saudi-Arabien bruge sporten til at ændre landets image. Det skal danske virksomheder ikke hjælpe dem med.

  • Myten om Kanslergade 10

    Flaskepost. For 90 år siden lavede Socialdemokratiet, Radikale og Venstre et kriseforlig, der ændrede dansk politik. Men dets betydning er blevet overdrevet, siger historiker bag ny bog.

  • Gaven til Erdogan

    Kommentar. Rasmus Paludans koranafbrænding kunne ikke være kommet på et bedre tidspunkt for den tyrkiske præsident.

  • Stadig arabernes ven

    Mellemøsten. Abraham-aftalerne var et gennembrud i forholdet mellem Israel og flere arabiske lande. Nu har israelerne fået en regering, der ifølge nogle iagttagere er den mest etnonationalistiske i landets historie. Så hvordan vil de arabiske lande reagere?

  • Agurker og glemsel

    Stamtræ. Hvad giver man videre til sine børn, når det, man kommer fra, ikke længere eksisterer? Layal Freije udforsker sin palæstinensiske familiehistorie for at finde svar.

  • Made by migrants

    Shopping. Tyrkiet er en af de største leverandører af tøj til danske modevirksomheder. Det er lavbetalte og ofte ulovlige afrikanske migranter, der får tekstilindustrien til at løbe rundt.

  • Håbefuldt hår

    Vidnesbyrd. Kvinder uden tørklæde er ikke længere et særsyn i det iranske gadebillede. Spørgsmålet er, hvor længe friheden kan vare ved.

  • Tørklædepolitiet

    Satellit. Måske afskaffer det iranske styre moralpolitiet. Måske gør de ikke. Sikkert er det, at det ikke forbedrer de iranske kvinders forhold synderligt.

  • I kamp for litteraturen

    Ulovlig læsning. Den kinesiske regering konfiskerer og brænder uighurernes bøger i Xinjiang-provinsen. Men uden litteratur vil sproget uddø, frygter eksil-uighurer i Tyrkiet. Weekendavisen har mødt nogle af dem, der arbejder for bøgernes overlevelse.

  • Sveriges kurderproblem

    NATO. I Sverige dyrker kurderne den kultur, som Tyrkiet i årevis har forsøgt at undertrykke. Det er en af grundene til, at Erdogan ikke umiddelbart vil acceptere et svensk NATO-medlemskab.

  • Slagteren fra Mashhad

    Portræt. Irans præsident, Ebrahim Raisi, er kendt for sin brutalitet. Alligevel råber demonstranterne i de iranske gader ikke nedsættende slagord imod ham. Hvorfor?

  • En kold tid

    Flaskepost. Da oliekriserne ramte danskerne i 1970erne, indførte Folketinget vinter- og sommertid for at spare på energien.

  • Væltet af vpn

    Online. Demonstranterne i Iran er afhængige af sociale medier. Det ved styret, der i to årtier har censureret internettet. Men det er 2022. Der er ingen kontakt til Facebook eller Instagram, man kan slukke for.

  • Iranske embedsmænd

    Satellit. Præstestyrets voldelige reaktion på protesterne får nu EU til at sanktionere 11 iranske embedsmænd.

  • Skolepiger mod præstestyret

    Satellit. En ny gruppe iranere har tilsluttet sig oprøret under parolen »hvis vi ikke forener os, så dræber de os«.

  • Tørklæde­revolutionen

    Brændstof. Kvindernes hovedtørklæde i Iran handler om regeringens legitimitet og magt over befolkningen.

  • Telefonterapi

    Lommepsykolog. Selvhjælpsprogrammer på telefonen bruges til at behandle psykiske lidelser i fattige lande, hvor der kan være langt til en psykolog. Også i Danmark vinder metoden frem.

  • Ayatollahens arvtager

    Irak. Muqtada al-Sadr har igen igen erklæret, at han trækker sig ud af politik, og hans tilhængere har ganske forventeligt reageret med vold. Det var også meningen, for han skal ingen steder.