AL-HOL, SYRIEN – »I er sønner af martyrer,« lyder kvindestemmen bag den sorte niqab. Mens hendes højre hånd, dækket af en sort handske, vifter truende i luften, nærmest råber hun: »Hvorfor taler I med kuffar?«
Hendes pludselige udbrud er rettet mod en mindre flok halvstore børn af IS-krigere, der er stimlet sammen foran mit åbne bilvindue. Hendes påmindelse om, at de ikke bør tale med en vantro, får dem til at træde væk fra bilen, og en kort og for mit vedkommende sjælden samtale med nogle af de børn, der har tilbragt de seneste fire-fem år i Islamisk Stats tidligere kalifat, slutter brat.
Vi befinder os i den syriske al-Hol fangelejrs såkaldte indre anneks, hvor omkring 10.000 fremmede kvindelige IS-medlemmer og deres børn holdes indespærret af kurdiske vagter i det nordøstlige hjørne af Syrien. Ved siden af det indre anneks er omkring 60.000 syriske og irakiske IS-fanger, også kvinder og børn, klumpet sammen i telte i en lige så støvet og beskidt del af fangelejren.
De er selve billedet på Vestens og kurdernes sejr over terrororganisationen. Sammen med de omkring 12.000 mandlige IS-medlemmer i de kurdiske fængsler anses de mange tusinde sortklædte kvinder, der vandrer rundt mellem de hvide telte i al-Hol, for at udgøre de sørgelige rester af Islamisk Stat.
De fleste af fangerne blev fragtet til de hvide telte, da kalifatets sidste bastion, Baghouz, faldt i marts i år. Mens antallet af fanger i al-Hol-lejren dengang blev mere end fordoblet på få måneder, flyttede verden sit fokus fra Islamisk Stat, som om problemet var løst, og truslen var væk. Det modsatte synes at være tilfældet.
IS vakt til live
Siden Tyrkiets invasion af det nordlige Syrien er Islamisk Stat begyndt at udnytte, at de kurdiske styrker er travlt optaget på frontlinjen. Terrororganisationens såkaldte sovende celler er blevet aktiveret. Ifølge Rojava Informationscenter, der hører under de syriske kurderes administration, har Islamisk Stat i gennemsnit udført næsten to daglige angreb, siden den tyrkiske invasion begyndte i oktober.
Samtidig er de vestlige landes uvilje mod at hjemtage og retsforfølge IS-medlemmer fra de kurdiske lejre og fængsler medvirkende til, at nogle af fangerne flygter og efterfølgende dukker op i andre dele af Syrien eller endda Tyrkiet, tæt på Europas sydlige grænser.
»Jeg kender ikke antallet af fanger, der er flygtet,« siger den kvindelige kurdiske vagt, der sidder på bilens forsæde, mens vi opholder os i det indre anneks i al-Hol-lejren. »Om det er 50, 500 eller 5000, ved jeg ikke,« siger hun.
De kurdiske vagter har ikke talt fangerne siden marts 2019, og det samlede officielle tal på 70.000, som medierne gengiver, er et skøn. I månedsvis har der floreret vedvarende rygter om smuglere, der hjælper fanger ud af lejren. At IS-medlemmer benytter sig af den tilspidsede situation og det øgede kaos til at flygte fra lejrene, synes her at være en alment accepteret kendsgerning.
Weekendavisen har da også sikre informationer om, at en række IS-medlemmer med succes er flygtet fra både al-Hol og den mindre al-Roj-lejr i løbet af de seneste uger. De kurdiske vagter vil hverken bekræfte eller afkræfte oplysningerne.
Med tiden er der opstået huller i sikkerhedsforanstaltningerne, og IS-medlemmer søger mod nord. En billet til Europa koster – ifølge kilder i og uden for lejrene, som Weekendavisen har talt med – for øjeblikket omkring 12.000 dollar per person. At blive smuglet ud af lejren og bragt til den syriske Idlib-provins er billigere.
Læs også om anholdelsen af syriensfareren Ahmad Salem el-Haj: »Retur til Danmark«
Der er således skabt en situation, hvor IS-medlemmer får mulighed for at nå frem til europæiske lande under radaren, og ikke kun, fordi Tyrkiet udleverer dem, som det skete i ugens løb med den danske syrienkriger Ahmad Salem el-Haj.
»Det er en alvorlig trussel for både Syrien og Vesten,« siger John Dunford fra Institute For The Study of War.
Han mener ikke, at situationen er helt ude af kontrol endnu, og krisen kan stadig inddæmmes. Men de seneste ugers stigning i antallet af IS-angreb og forlydender om fangers flugt er en advarsel, mener han.
»IS har truet med at foretage en organiseret og koordineret fængselsflugt fra det nordøstlige Syrien. Hvis det lykkes, vil situationen nå et højt kriseniveau. IS-krigere vil vende tilbage til slagmarken, og udenlandske krigere kan forlade Syrien for at slutte sig til IS-netværk i Europa. I sidste ende udgør disse krigere en terrortrussel,« siger han.
For to uger siden dukkede to hollandske kvinder, der havde tilsluttet sig IS, og tre af deres børn pludselig op foran den hollandske ambassade i Ankara, ifølge Kurdistan 24, en kurdisk tv-station. De var blevet smuglet ud af al-Hol-lejren og bad nu om hjælp til at komme hjem til Holland.
»Jeg har fået nok«
Umiddelbart findes der lidt af hvert under fællesbetegnelsen IS-fanger i de kurdiske fængsler og fangelejre. Der er kvinder som hende, der aggressivt viftede de unge drenge væk fra de vantros bil. Der er unge stenkastende drenge, der poserer med pegefingeren hævet mod himlen for at sværge troskab mod Islamisk Stat. Der er 11-12-årige, som nærmest automatisk aflirer sætningen »ad-Dawla bakia wa tatamadad« (»Islamisk Stat forbliver og ekspanderer«), når de ser fremmede, og kaster sten mod fremmedes køretøjer. Men al-Hol er også hjemsted for IS-medlemmer, der bittert har fortrudt rejsen til kalifatet.
Ved det hegn, der adskiller de to dele af lejren, kommer kvinder for at købe ind i en lille kiosk. De kan deles i to grupper. Dem, der strengt afholder sig fra at tale med journalister, og dem, der ikke har noget imod at sludre lidt.
En fransk IS-kvinde fra sidstnævnte gruppe står foran kiosken og svarer velvilligt ja på spørgsmålet om, hvorvidt hun ønsker at blive hentet hjem til Frankrig. Modsat andre har hun ikke noget imod at tale med en »vantro«.
»For mit vedkommende er det slut. Jeg har fået nok,« siger hun, inden hun fortsætter ind i kiosken. Formentlig deler mange af de andre kvinder i al-Hol-lejren hendes ønske om at komme hjem og starte på en frisk. Men de andre – den hårde kerne – findes også.
Siden min ankomst til det nordlige Syrien er der to advarsler, som de lokale kurdere konstant gentager: Kør ikke på landevejene efter mørkets frembrud. Og lad være med at gå rundt i gaderne alene.
»Islamisk Stat har sovende celler overalt,« siger Khabat Ibrahim, der hjælper udenlandske journalister med logistiske udfordringer. Det samme siger de kurdiske soldater, jeg møder, sikkerhedstjenesten, hotelpersonalet, talsmænd for de kurdiske myndigheder og ikke mindst Baran Judi, der er inspektør i et fængsel, hvor 5000 mandlige IS-krigere sidder fanget. Alle advarer mod at undervurdere truslen fra Islamisk Stat.
IS-netværk med lokal støtte
Et kort over Islamisk Stats angreb den seneste måned antyder, at terrororganisationen går systematisk til værks. Fængsler rammes af bilbomber, mens kontrolposter og biler gøres til mål på de veje, der forbinder de kurdiske byer. Når mørket sænker sig, er det umuligt at forhindre terroristerne i at bevæge sig hen over de flade marker eller parkere en bil med sprængladninger i en af byerne. Det gør ikke kun kurderne sårbare, men varsler også, at Islamisk Stat stadig nyder støtte blandt dele af den sunnimuslimske lokalbefolkning, der aktivt sørger for at holde hånden over Islamisk Stats netværk.
»Islamisk Stat råder over netværk af krigere i det nordøstlige Syrien. De kurdiske styrkers manglende evne til at bekæmpe IS i disse områder vil give IS mulighed for at genvinde indflydelsen over den lokale befolkning. Angreb vil destabilisere området og gøre det muligt for Islamisk Stat at rejse sig igen,« siger John Dunford.
Angrebene præger allerede hverdagen i området. Et forslag om at skyde genvej fra al-Hol-lejren via den overvejende arabiske by Tal Khamis støder på en blank afvisning.
»Er du sindssyg,« siger den kurdiske chauffør. Han er ikke interesseret i at sætte sit eget eller sine passagerers liv på spil ved at køre gennem det, han opfatter som en IS-bule. Forslaget er ikke til forhandling.
I et af de to store fængsler i byen al-Hasakeh er det indtil videre ikke lykkedes fanger at undslippe. Men den 12. oktober eksploderede en bilbombe uden for fængslet i, hvad der opfattes som et forsøg fra Islamisk Stat på at befri fangerne. Et nyt forsøg vil ikke komme som nogen overraskelse.
Læs også sidste uges reportage fra det nordlige Syrien: »Jihadisternes genkomst«
»Vi har fanger fra flere end 50 forskellige nationer. Men de mandlige IS-krigere, der kommer fra Europa, er de værste. De gør oprør og laver ballade. Dem har vi flyttet til et hemmeligt sted,« siger fængselsinspektør Baran Judi fra fængslet i al-Hasakeh.
Han låser en tung hvid metalport op og viser vej gennem fængslet. Gennem muren høres en messende bøn fra en af de IS-krigere, der sidder på den anden side. Inspektøren låser endnu en metalport op og åbner en lille lem på en af celledørene. Næsten øjeblikkeligt kommer et ansigt til syne på den anden side.
»Jeg er Abu Ahmed fra Irak,« svarer han på mit indledende spørgsmål. Bag ham sidder en anden IS-fange og vasker tøj i et fad med vand. Cellen er mørk og lille. »Jeg håber på at blive befriet,« tilføjer han og presser ansigtet så tæt op mod åbningen, at lugen bliver smækket i.
I gården ved siden af ligger tre IS-fanger på knæ på et bedetæppe. En af dem er iført en hvid Ferrari-trøje. Andre sidder langs fængselsmuren, og en enkelt fange halter frem og tilbage i lige linje.
»Fangerne er blevet opmuntret af den tyrkiske invasion. De tror, at deres befrielse venter lige om hjørnet, at det er Tyrkiets mål at få dem fri,« siger Baran Judi, der ikke selv tvivler på, at dette er Tyrkiets intention.
Vi kiggede væk
Tore Hamming, ph.d. fra European University Institute og gæsteforelæser ved Middle East Institute, mener, at den tyrkiske invasion utvivlsomt har øget ustabiliteten i området. Men han peger især på Danmarks og andre vestlige landes nedjustering af engagementet i forhold til Islamisk Stat som den afgørende faktor bag den kendsgerning, at IS nu igen er i stand til at bide fra sig.
»Vi skulle have været opmærksomme hele tiden. Det er, som om vi ikke har lært en skid af, hvad der skete i Irak, hvor IS var trængt tilbage, men så fik lov til at gendanne sig,« siger han.
Tore Hamming mener, det er svært at sige, hvor stærk Islamisk Stat er lige nu, og tilføjer, at organisationen af naturlige årsager er svagere end i 2015 og 2016.
»Men det nuværende klima gavner IS meget,« siger han. »De arbejder aktivt for, at deres folk slipper ud af lejrene. Vi bør tage situationen hamrende alvorligt, da det er skræmmescenario nummer ét, at IS-medlemmer vil være i stand til at komme til Europa, uden at det registreres,« siger han.
I øjeblikket er det Tyrkiet, der bestemmer, hvor let det skal være for IS-medlemmer at vende tilbage til Europa. Tyrkiet har næsten 800 vestlige IS-fanger i sine fængsler og ønsker at sende dem tilbage til Europa på samme måde, som det skete, da Ahmad Salem el-Haj i mandags blev sat på et fly fra Istanbul til København.
Men mange IS-medlemmer er på fri fod i Tyrkiet, og andre slutter sig til fra Syrien. For dem er det blot et spørgsmål om den rigtige pris, hvis de gerne vil videre til Europa under myndighedernes radar.
Hele debatten om Islamisk Stat fylder meget i de kurdiske områder i Syrien. Frustrationen over, at man selv stod i forreste række i bekæmpelsen af Islamisk Stat og nu igen bliver ramt af den samme terrororganisation, er tydelig.
På vej hjem fra det nordøstlige Syrien tikker to beskeder ind på telefonen: To angreb har netop fundet sted. På landevejen syd for al-Hasakeh har Islamisk Stat dræbt en præst og hans søn i et bagholdsangreb.
I byen Qamishli, hvor alle, inklusive hotelpersonalet, konstant mindede om faren ved at bevæge sig rundt i gaderne alene, er to bilbomber eksploderet. Den ene blot 50 meter fra det hotel, hvor jeg opholdt mig. En kiosk, hvor jeg for få dage siden købte et sim-kort, står fuldstændig udbrændt tilbage.
Seks er døde i endnu et af de angreb, der sender et signal om, at Islamisk Stat stadig har ambitioner, trods nederlaget i Baghouz og den selverklærede kalif Abu Bakr al-Baghdadis nylige død.