Libanon. Efter den gigantiske eksplosionskatastrofe, der i august lagde Beiruts havn øde, blomstrede håbet om at komme af med landets korrupte ledere. Men de mange folkelige demonstrationer har ikke hjulpet den hårdtplagede befolkning. »Det bliver bare værre hele tiden. Landet er ved at falde fra hinanden,« siger aktivisten Zeina Ziadeh.
Beirutsyndromet
BEIRUT – Det, der engang blev kaldt »Mellemøstens perle« og »den arabiske verdens Paris«, er en medtaget by på udmattelsens rand. Murene langs de halvtomme gader i Libanons hovedstad er klistret til med skilte, hvor huse og lejligheder er sat til salg eller leje. Butikker og hoteller har drejet nøglen om, og mens halvdelen af befolkningen er gledet under fattigdomsgrænsen, sætter hundredvis af gæstearbejdere fra Indien, Sri Lanka og Afrika hver uge kurs mod lufthavnen.
Med en lokal valuta i frit fald betaler det sig ikke længere at passe børn eller gøre rent hos libanesiske familier. På overfladen er alt dette coronakrisens værk. Antallet af smittede er igen steget voldsomt i løbet af de seneste uger, og myndighederne har atter indført nye restriktioner. Men coronakrisen er kun det øverste kosmetiske lag af Beiruts åbenlyse elendighed. Under overfladen er Libanon fanget i en spiral af korruption, sekteriske spændinger og politisk stilstand.
Del:
