Nedsmeltning. For libaneserne er hverdagen tæt på ubærlig. Én ting synes de at være enige om: Det er magthavernes skyld.
Ude af trit med folket
BEIRUT – I den hippe bydel Mar Mikhael, der er kendt for sit natteliv og mange barer, kunstgallerier og antikvitetsforhandlere, kan det ved første øjekast være svært at se, hvad det er for en situation, Libanon egentlig befinder sig i. Her festes der hver aften i løbet af sommeren til langt ud på natten, barerne er propfyldte og humøret i top. Vidste man ikke bedre, kunne man tro, at alt var ved det gamle i byen, der i mange år blev kaldt for Mellemøstens Paris.
Weekendavisens udsendte står på et gadehjørne og interviewer en beboer i området, da der lyder et brag. En ung stilladsarbejder, der kom gående i vores retning, er pludselig besvimet og væltet forover.
Del: