Kampene mellem Aserbajdsjan og Armenien om den armenske eksklave Nagorno-Karabakh truer med at udvikle sig til en reel stedfortræderkrig med Rusland på den ene side og NATO-landet Tyrkiet på den anden.

Siden en våbenhvile om Nagorno-Karabakh blev indgået i 1994, har sporadiske skyttegravsangreb holdt den mangeårige territoriale konflikt i live mellem de to tidligere sovjetrepublikker.