Forestillingen om, at Islamisk Stat simpelthen fordamper nu, hvor terrororganisationens karismatiske leder, Abu Bakr al-Baghdadi, er død, har næppe hold i virkeligheden.

Hovedet er kappet af slangen. Og mere end det: Abdulrahman Mustafa al-Qaduli, der ansås for en mulig arvtager, led ifølge en pressemeddelelse fra Pentagon samme skæbne. Og udtalelser fra de syriske kurderes talsmand Mustafa Bali indikerer, at USA også fik ram på Islamisk Stats talsmand, Abu Hasan al-Muhajir. Alt sammen i dagene, der fulgte den selverklærede kalifs angiveligt dramatiske endeligt i en underjordisk tunnel uden udgang.