Der gik ikke mange minutter, efter at Israel officielt havde ændret Danmarks status fra at være et grønt land på coronaskalaen til at være et rødt, før en WhatsApp-besked tikkede ind på telefonen.

»Der sker vist noget råddent i det danske rige?« stod der på hebraisk med en shakespearisk reference.