Da USAs forhenværende præsident Barack Obama i 2015 med daværende vicepræsident Joe Biden ved sin side underskrev den såkaldte atomaftale med Iran, var alle glade. Undtagen Israel og Saudi-Arabien, Irans regionale fjender.

De årelange sanktioner mod ayatollahstyret i Teheran var jo netop begyndt at virke, hævdede Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, dengang, tydeligt frustreret. Ifølge Israels oplysninger havde Iran nemlig i længere tid overvejet at opgive sine atomare ambitioner på grund af det hårde økonomiske pres udefra. I Jerusalem følte man, at ledelsen i Teheran var ved at blive mør. I stedet for at lade det ske lagde Barack Obama kursen om over for problembarnet Iran. Intentionen var stadig at forhindre Iran i at blive en atommagt, men ved hjælp international overvågning frem for økonomisk pres. Ophævelsen af sanktionerne, lød det fra atomaftalens støtter, ville styrke de moderate kræfter i Iran og med tiden gøre paria-staten til en værdig international samhandelspartner.