Denne artikel udkommer også i Weekendavisens litterære nyhedsbrev 'Bogligt begavet'. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

For et par uger siden anmeldte Lars Bukdahl en debuterende digter, Simona Vencko Tayanna, og var helt vild med hendes samling, Smerterig. Overnaturligt rent og autoritativt sang hun om den djævelskab, hun havde været udsat for, skrev han, og jeg var fuldstændig enig. Her var en stemme, man kunne smide alle autenticitetsklicheerne efter.

Nu har det vist sig, fortæller DR, at Vencko Tayanna har plagieret et af sine digte fra et nummer af rapperen Atilla, »En sidste gang« fra 2011, hvilket hun og forlaget undskylder. Det er ærgerligt, dels fordi resten af digtsamlingen stadig er god (og forhåbentlig hendes egen). Dels fordi Vencko Tayanna – der er kendt for at medvirke i en række dokumentarprogrammer om sit temmelig hårde liv – virker, som om hun godt kunne bruge lidt medvind.

Politikens Forlag, der har udgivet bogen, kunne til gengæld godt bruge lidt undervisning i kunstig intelligens. For som alle gymnasielærere ved, kan man faktisk bare køre en tekst igennem ChatGPT, og så fortæller programmet på få sekunder, om den er plagieret eller ej. Det skete i hvert fald for mig, da jeg forsøgte med Vencko Tayannas digt; jeg fik endda en henvisning til sitet lyricstranslate.com, hvor Atillas oprindelige version optræder. Så hermed et tilbud til Politikens Forlag: Send mig en pdf, så ruller jeg resten af teksten gennem botten som en rullekebab (dårlig parafrasering fra Smerterig, undskyld).

Her følger den sidste måneds allerbedste bøger, som udvalgt af vores skribenter, autentiske og autoritative djævle alle som én:

Bogligt begavet

Få Weekendavisens litterære nyhedsbrev med boganbefalinger direkte i indbakken.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Weekendavisen sender mig nyhedsbreve og bekræfter, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til formålet. Oplysningerne kan blive delt med tredjepart, og nyhedsbrevene kan indeholde invitationer til arrangementer, tilbud på abonnementer og annoncer fra tredjeparter. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

1. Nazist som en mand

Det bliver en primært faglitterær omgang i denne uge, og vi starter med den helstøbte kvalifortælling Trods og tragedie om en kvinde, der brød glasloftet, men nok skulle have ladet være: Olga Eggers, født i 1875, journalist og skribent. Først på den progressive og kvindevenlige side, dernæst som nazist før og under Besættelsen, hvorefter hun døde kun et par uger efter Hitler. 

»Det vigtigste aftryk, hun efterlod på dansk nazisme, var det forhold, at hun var kvinde, men fik lov til at spille en rolle, som var hun en mand,« skriver historiker Sofie Lene Bak, der forklarer det noget specielle karriereforløb så godt, som det er muligt, mener Klaus Rothstein.

Giv den som gave til: en, der skal finpudse cv'et på LinkedIn

Sofie Lene Bak: Trods og tragedie. En biografi om Olga Eggers.

2. Militær-industrielle Frederiksværk

I dag virker det usandsynligt, at Danmark nogensinde skulle have været i stand til at producere våben på noget, der bare ligner et velfungerende samlebånd. Men faktisk var byen Frederiksværk et regulært militær-industrielt kompleks i 1700-tallet, skriver Ulrik Langen med henvisning til Kongens og arbejdernes by af den tidligere museumsleder Frank Allan Rasmussen.

Bogen beskriver Frederiksværk som et kanonstøbende mikrokosmos med egne regler og med grundlæggeren Johan Frederik Classen som alfaderlig chef og velgører; et fængslende og overdådigt illustreret værk.

Giv den som gave til: Forsvarsministeriet, måske med en kopi til Statsministeriet

Frank Allan Rasmussen: Kongens og arbejdernes by. Industriens vugge i Frederiksværk.

3. Mystisk moder

I midten af min listeburger har vi den skønlitterære bøf i form af Tine Høegs Ultramarin, en symbolmættet fortælling om billedkunstneren Dagny, der møder en mystisk kvinde og slynges tilbage til sin studietid. 

Bogen er mange ting: kunstnerroman, udviklingsroman, videnskabskrimi og fantastisk fortælling, hvor navne og farver altid betyder noget, skriver Klaus Rothstein. Ultramarin er også moderskabslitteratur med – synes jeg – meget genkendelige hente-bringe-situationer, men (forhåbentlig) selvsatirisk.

Giv den som gave til: hende, der altid skal hente

Tine Høeg: Ultramarin

4. Den næste McDonald's

Få måneder efter at jeg kom fra Polen til Danmark som treårig, skete en anden forbrødring af øst og vest, nemlig den hypede åbning af det tidligere Sovjetunionens første McDonald's 31. januar 1990. Men hvor jeg og Vesten har det fint med hinanden i dag, gik det som bekendt den anden vej for Rusland og Vesten; en ny og ifølge Ole Nyeng meget overbevisende bog fortæller hvorfor, og hvordan det måske kan ende godt.

Det drejer sig om Perfect Storm af amerikanske Thane Gustafson, som beskriver Ruslands økonomiske kollaps efter Sovjetunionens fald og de mange måder, som landet siden blev afhængigt af Vesten på. En afhængighed, der nu truer med at trække dem ned igen på grund af sanktioner, mener Gustafson og udmaler et scenarie, hvor Rusland indser sine fejl og vender tilbage til Vesten. Måske.

Giv den som gave til: Putin, gerne leveret med drone

Thane Gustafson: Perfect Storm. Russia’s Failed Economic Opening, the Hurricane og War and Sanctions, and the Uncertain Future.

5. Ondskab og overlevelse

Det er svært at vide, om man skal betragte Eli Sharabis bog Gidsel om hans 491 dage i Hamas' fangenskab som livsbekræftende eller dybt deprimerende. Der er rigeligt med grunde til det sidste: Tiden hos Hamas er præget af sult, savn, smerte og psykisk tortur. Da Sharabi løslades, finder han ud af, at hans kone og to børn blev slået ihjel 7. oktober 2023, mens hans bror blev taget til fange og døde senere.

Alligevel har Sharabi formået at skrive en bog, der ifølge Asker Hedegaard Boye er et kort og præcist vidnesbyrd om både ondskab og evnen til at overleve. Siden sin løsladelse har Sharabi arbejdet for at få frigivet resten af gidslerne.

Giv den som gave til: en, der kan klare det

Eli Sharabi: Gidsel. 491 dage i mørket.

Det var alt for denne gang. Husk, at man stadig kan købe billetter til vores nystartede Weekendavisens Bogklub, hvor første arrangement foregår hos os i København 30. november og har Liv Helm i centrum. Man kan allerede nu stille spørgsmål til hende om hendes bøger via mig på msre@weekendavisen.dk – også selvom man ikke kan komme.

Jeg er tilbage om to uger! Hav det godt indtil da.

Marta Sørensen