På Vestre Kirkegård i København besøger jeg ofte en række grave, der har det tilfælles, at de gemmer på de jordiske rester af forfattere med knugende og knusende livsskæbner, for eksempel Herman Bang, Victoria Benedictsson, Tove Ditlevsen – og Olga Eggers.

Hvad sidstnævnte angår, passer det med de jordiske rester dog ikke helt. Der hvor hendes gravsten står, er nemlig ikke der, hvor hun blev begravet, og ingen ved, hvor i jorden hendes blankpillede knogler ligger.