Beklager, der er altså mest glæde i poesiens himmel over en debutant, der kommer fra – nej, befinder sig midt i – helvede, men synger helt overnaturligt rent og autoritativt og selvfølgeligt om den djævelskab, hun er stedt med og i.

Jeg. Er. Her. Nu – sådan lød Poul Borums formel for, hvad poesien først og fremmest siger og skal sige. Jeg er fandme til kaldte F.P. Jac, blødt gående ud af Hvidovres intet, en digtsamling. Men der er jeger, og der er jeger: luksusjeger og akutjeger. Der er nuer, og der er nuer: luksusnuer og akutnuer.