Serveret. Påske og lam hører sammen. Jeg begynder så småt at synes om kristendommens vigtigste højtid.
På høje tid
Påsken er kristendommens vigtigste højtid. Jeg er godt med på det. Men hvor julen er enkel og nem at elske, er påsken mere utilgængelig for os forudsætningsløse. Jeg vil så gerne være med i klubben, men jeg har svært ved at mønstre de store følelser for højtiden.
Det er, som om de gule helligdage ikke er tilrettelagt helt optimalt. Jeg ved ikke helt, hvor jeg skal rette anken hen. Måske er det romernes skyld? Eller er det i virkeligheden det hyggekristne danske samfund, jeg er vokset op i, der ikke har forløst højtidens fulde potentiale? Jeg hører nemlig fra en mere forstandig kollega, at påsken i sit bibelske forlæg har en dramaturgi som en veliscenesat musical. Højforræderi, justitsmord, død og genopstandelse. Vi er oppe på de høje nagler, som min kollega pointerer.
Del: