Guddommeligt. Visoki Decani-klostret fra 1335 med sine uvurderlige fresker og ikonmalerier ligger som en isoleret serbisk enklave midt i fjendtligt indstillede kosovoalbanske omgivelser. En enkelt gnist fra spændingerne mellem landets serbere og albanere kan udløse en lavine af vold og hærværk, frygter munkene.
Klostret ved De Forbandede Bjerges fod
DECANI, KOSOVO – Man behøver ikke at regne sig blandt de troende for at blive ramt af andægtig tavshed, når man træder ind i Kristi Himmelfartskirken i Visoki Decani-klostret i det vestlige Kosovo. Kirken, opført i rødlige og lysegrå marmorblokke, står akkurat, som den blev bygget under den serbiske kong Stefan Decanski i årene 1327-35.
Klosterbygningerne rundt om den er brændt ned, ødelagt og genopbygget flere gange under århundreders osmannisk besættelse, to Balkan-krige, to verdenskrige og den seneste borgerkrig i slutningen af 1990erne, der førte til Kosovos selvstændighed. Kun indgangsportalen og klokketårnets stueetage er de originale fra for 700 år siden.
Del:
