Interview. »Jeg har ikke lyst til at leve for evigt. Det har jeg simpelthen ikke.« På Folkemødet åbnede statsministeren en diskussion om aktiv dødshjælp. Nu uddyber hun sine holdninger i et interview med Lone Frank.

Døden som befrier

Illustration: Gitte Skov Gitte Skov / Weekendavisen 2023 / 1. Sektion

Da Mette Frederiksens mor døde af kræft i bughulen for ti år siden, var hun bare 58 år. Det var alt for tidligt, har statsministeren tidligere fortalt. Måske var kræften en ond og forsinket hilsen fra en opvækst i Aalborgs Øgadekvarter, hvor arbejderne fra eternitfabrikken havde asbeststøv med hjem i kedeldragterne. Ingen kan sige det med sikkerhed, men meget tyder på det. Men helt sikkert var sygdomsforløbet både langt og opslidende. Sammen med andre oplevelser har det fået Mette Frederiksen til at reflektere over sit eget forhold til sygdom og død.

»Hvis jeg havde gennemlevet et lignende forløb over så mange år og med så mange tilbagefald, ville jeg nok gerne have været herfra på en anden og for mig mere fredfyldt måde,« siger hun.

lofr
(f. 1966) er journalist og forfatter samt ph.d. i neurobiologi uddannet i Danmark og USA. Hun skriver især om biologi, psykologi, psykiatri og etik og har modtaget en række priser, herunder Den Store Publicistpris, Søren Gyldendal Prisen, European Science Writers Award, AAAS Kavli Science Journalism Award og blev i 2020 tildelt Statens Kunstfonds hæderspris. Er desuden vært på podcasten 24 Spørgsmål til professoren, har produceret flere videnskabsserier for DR og har sammen med instruktør Pernille Rose Grønkjær lavet de prisbelønnede dokumentarfilm Genetic Me og Hunting for Hedonia. Har skrevet en række bøger, som er udkommet på flere sprog, senest bogen Størst af alt – Om kærlighedens natur.

Andre læser også