Frit fald

Termoplasttaget på min havestue. En gåseflok flyver hen over himlen over Ringkøbing. Klask!

Lyden er så hård og smældende, at jeg først tror, det er en sten, der har ramt mit nye tag. Og derefter, at sådan en sten nok ikke er kommet flyvende af sig selv. At der må være én, som på denne første rigtige forårsdag med høj, blå himmel, spæde blade på paradisæbletræet og summende trængsel foran flyvesprækkerne til mine bistader har kastet den. Én, som er efter mig, og som ved, at jeg netop i denne weekend er i gang med at male min havestue indvendig, inden vinen springer ud, og det hele bliver svært at komme til. 350 småsprossede vinduer er der, så der er rimelig sikkerhed for, at jeg er at finde på de samme 20 kvadratmeter fra morgen til aften, mens jeg hører Fairport Convention, Waterboys, Matia Bazar, Jefferson Airplane, Aphrodite’s Child, og hvad der ellers er sat et grønt hjerte ved på Spotify.