Jørgens hus

Ved hvert bump hviner, nej, skriger barnet af fryd eller raseri: »Hold så op!« Men også: »Mere-mere-mere!« Fodgængere og cyklister holder øje med os, vores ladcykel er et larmende monstrum af rust og riskiks, og vores parkering foran »Det Grønne Hjem«, planteskolen ved Damhussøen i Valby, er ikke særlig smooth.

For barnets far, der kører cyklen, har ventet på dette øjeblik, på turen til »Det Grønne Hjem«, i mange, mange måneder. Med to-tre-fire hurtige bevægelser hiver han barnet ud af sikkerhedsseler og madpakkepapir, og de løber mod indgangen som to kåde kalve, der efter en lang vinter i stalden endelig kan lugte græs. Den ene af dem når svingdøren på et øjeblik, den anden falder i svime over en snegl, en sten, et cigaretskod.