Serveret. Intet er så galt, at det ikke er godt for noget: Hvis æg er blevet en luksusvare, må det også være på tide at ophøje det til gæstemad.
Det nye kaviar
Her er en hemmelighed: Jeg er ikke nær så god til at lave mad, som jeg ville ønske, at jeg var. Jeg er ferm til den slags retter, man serverer for sin familie en almindelig tirsdag. Men når det kommer til såkaldt fin mad, føler jeg mig bogstaveligt talt udklasseret.
Klasse er ikke kun økonomi. Det er et filter, man oplever sig selv og sine omgivelser gennem. Et sæt fabriksindstillinger i det mentale system. For mit vedkommende handler klasse også om evig angst for at blive afsløret i ikke at kende de sociale koder. Det handler om ord, jeg ikke kan udtale, steder, jeg ikke har været, og mad, jeg aldrig har smagt. Og det handler især om den mad, jeg selv laver.
Del:
