Der er stor tiltro til forskere verden over. Sådan lyder konklusionen på et nyt internationalt studie, hvor knap 72.000 personer fra 68 lande – herunder Danmark – har svaret på en standardiseret spørgeskemaundersøgelse om deres opfattelse af og holdning til forskere og videnskab.

Studiet er det største af sin art siden starten på coronapandemien, og de mange svar er sirligt analyseret af ikke færre end 241 forskere fra en lang række universiteter og forskningsinstitutioner.

I spørgeskemaet blev deltagerne blandt andet bedt om at rangere deres tillid til forskere på en skala fra et til fem. Her lander den samlede score på 3,62 på tværs af de 68 lande.

Desuden svarer 78 procent, at de opfatter forskere som »kvalificerede«, mens 57 procent mener, at videnskabsfolk kan betegnes som »ærlige«.

Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix
Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix

Tilliden til forskere er størst i Egypten, hvor scoren lyder på 4,30 på førnævnte skala.

Herefter følger Indien, Nigeria, Kenya og Australien. Danmark indtager en 22.-plads med en score på 3,77.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Mens tillid til forskere umiddelbart lyder positivt, minder kritiske røster som Tamar Haspel, klummeskribent hos amerikanske Washington Post, imidlertid om vigtigheden af sund skepsis over for videnskabsfolk. Det findes også tvivlsom forskning, der ikke kan reproduceres, skriver hun på det sociale medie Bluesky

Nature Human Behaviour, 20. januar