I den vestlige verden er lidelser som angst, depression og stress i kraftig vækst. Samtidig har vores kost ændret sig markant, og vi spiser mere fastfood og ultraforarbejdet mad end tidligere. Er der en sammenhæng? Det er et af tidens slag i psykiatrien.

»Vi bliver, hvad vi spiser. Det er så stor en kliché, at det er nemt at glemme, hvor dybt det stikker,« skriver Kamilla Rønnestad i sin nye bog Sindets spisekammer med undertitlen Mad for mental sundhed, som undersøger kostens betydning for, hvordan vi har det. Ikke bare fysisk, men også psykisk.