Mon ikke »Hyldest til hverdagen« er et af Dan Turèlls mest kendte og elskede digte? Jeg har i hvert fald hørt utallige henvisninger til det gennem tiden, og hver gang har jeg vrænget eller slået tilbage med en irriteret bemærkning.

For helt ærligt, hvem giver sig til ligefrem at prise hverdagen? Dens rutiner og dens mange tvungne trivialiteter er et grundvilkår for de fleste af os, men hverdagen er dog et nødvendigt onde og ikke det, vi virkelig lever for?