Det ville være forkert at hævde, at min kone var ulykkelig over at sætte min chesterfieldstol til salg for 1.500 kroner i oktober. Jeg købte den engang for en del år siden og fik den transporteret i smug fra Stockholm. Stolen ankom sent lillejuleaften, efter at hun var gået i seng. Hen under midnat bar jeg det læderindbundne bløddyr op ad trapperne til tredje sal og fik den i pinefuld stilhed placeret i hjørnet af stuen. Den fyldte prægtigt ud.

Alle vores tre døtre sov hjemme, det var jo juleaften næste dag, og jeg satsede på, at de ville stå på min side, når hun julemorgen med et skrig opdagede, hvad jeg havde gjort. Mit kupforsøg lykkedes. Jeg kravlede hurtigt fra sengen hen i stolen, så snart jeg hørte jammerbrølet, og de tre piger satte sig forskræmte og søvnige, men stålsatte i deres nattøj på det brede armlæn, som kvindelige udgaver af de køllebærende vildmænd, der passer på det danske våbenskjold. Man skal altid sørge for at få døtre.