For nylig så jeg et videoklip med Michelle Obama (det var sikkert en podcast, som man af uransagelige årsager nu er begyndt at filme). Jeg har ikke siden kunnet genfinde klippet, og godt det samme, for så kan jeg gengive det frit efter hukommelsen, så det bedst muligt understøtter min egen pointe.

Klippet handler om, at Michelle Obamas børn ikke lytter til hende, når hun vil give dem et godt råd eller gøre sin hellige forældrepligt: tålmodigt og for gud ved hvilken gang forklare dem, hvordan verden hænger sammen. Det er en universel menneskelig erfaring, men det må være særligt frustrerende, når man er Michelle Obama. Hun går selvfølgelig ikke og tænker på sig selv som »Michelle Obama«, med sit fulde navn. Men så er der alligevel noget i børnenes kategoriske afvisning af hendes visdom, der trigger en forfængelighed. Hun er dog Michelle Obama, en personificering af den inspirerende TedTalk. Den, man helst vil have til at komme og holde talen til ens dimission fra college. Folk står i kø for at modtage Michelle Obamas gode råd.