Mens det borgerlige Danmark gisper efter vejret og diskuterer egne eksistentielle problemer, er den socialdemokratiske regering i gang med at udrulle en plan, der skal erobre nyt politisk land langt inde i det, der tidligere var blåt domæne.

I forrige uge bekendtgjorde statsministeren en række omflytninger af ministerområder. En af dem er udtryk for en større strategisk plan på et område, der tidligere har vist sig at have potentiale til at flytte vælgere i betydeligt antal. Kaare Dybvad fik lagt Indenrigsministeriet oven i Boligministeriet.