Olieprisen på det globale marked steg i løbet af tirsdag til 75 dollar pr. tønde, på grund af frygt for at USA bliver involveret i krigen mellem Israel og Iran. En tønde olie er nu ti dollar dyrere, end før det israelske angreb begyndte 13. juni. Det er dårligt nyt for verdensøkonomien, for stigende oliepriser har det med at smitte af på alle andre priser. Det er også dårligt nyt for Ukraine og landets allierede, for en højere oliepris giver flere penge i Ruslands krigskasse.

Israels angreb på Iran fører til stigende oliepriser verden over., Dog ikke så meget som frygtet. Arkivfoto: Legnan Koula, Scanpix
Israels angreb på Iran fører til stigende oliepriser verden over., Dog ikke så meget som frygtet. Arkivfoto: Legnan Koula, Scanpix

Et lys i mørket er dog, at oliepriserne ikke er steget så meget, som analytikere ventede lige efter udbruddet af den israelsk-iranske krig. Det skyldes blandt andet, at Israel hidtil bevidst har undgået at ramme iranske olieeksportinstallationer – hvis man gjorde det, ville det sandsynligvis medføre en markant reaktion fra Kina, der er storimportør af iransk olie. Indtil videre har Iran heller ikke forsøgt at lukke Hormuzstrædet, hvorigennem en femtedel af verdens samlede olieforbrug transporteres. Men hvis krigen eskalerer, for eksempel i form af en amerikansk deltagelse i bombardementer af mål i Iran, kan en lukning af Hormuzstrædet blive en realitet, vurderer eksperter. ony

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Få dagens udvalgte artikler fra Weekendavisen i indbakken. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.