EU vedtog torsdag en ny sanktionspakke vendt mod Rusland, den 19. af slagsen. Det blev en realitet, efter at Slovakiet som det sidste land onsdag aften opgav sit veto mod de nye sanktioner. Som modydelse fik den slovakiske premierminister, Robert Fico, en formulering om, at Europa-Kommissionen vil »adressere de høje energipriser og krisen i europæisk bilindustri« med i den sluterklæring, der udsendes efter EU-landenes topmøde i dag og i morgen.

USA vil indføre sanktioner mod to af Ruslands største energiselskaber, blandt andet Rosneft. Foto: Anton Vaganov, Scanpix. 
USA vil indføre sanktioner mod to af Ruslands største energiselskaber, blandt andet Rosneft. Foto: Anton Vaganov, Scanpix. 

Den 19. sanktionspakke er blandt andet rettet mod 45 selskaber uden for Rusland, der hjælper russerne med at omgå sanktionerne. Blandt dem er 12 kinesiske, tre indiske og to thailandske. Den tilføjer yderligere 117 tankskibe til den liste over fartøjer i den russiske skyggeflåde, der er omfattet af sanktioner. Og den indskrænker russiske diplomaters bevægelsesfrihed i Europa uden for det land, de er akkrediteret.

Samtidig meddelte den amerikanske Trump-administration onsdag, at USA vil indføre sanktioner mod to af Ruslands største energiselskaber, Rosneft og Lukoil. De bliver afskåret fra at benytte sig af amerikanske banker og andre finansinstitutioner, hvilket i praksis forhindrer dem i at bruge dollar. Det er første gang under Trump, at USA skærper sanktionerne mod Rusland. ony

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Få dagens udvalgte artikler fra Weekendavisen i indbakken. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.