Krigsforbryderdomstol. Arrestordren mod Putin gør livet besværligt for ham. Og den sætter måske en præcedens, som andre tyranner bør frygte.
Fang Vladimir!
Verden er blevet en smule mindre sikker for krigsforbrydere, hvor magtfulde de end måtte være, eller hvor mange soldater de har til at beskytte sig, med Den Internationale Straffedomstols beslutning om at udstede en arrestordre mod Ruslands præsident, Vladimir Putin.
Der kan gå længe, før den 70-årige autokrat konkret kommer for en dommer – og måske sker det i virkeligheden aldrig – men alene den omstændighed, at han har arrestordren hængende over hovedet, vil ifølge eksperter gøre livet betydeligt mere besværligt for ham.
Del:



