Essay. Rationaliteten er under pres. Både fra kulturen og selve den menneskelige natur. Siden 1980erne er tendensen gået mere og mere mod at lade følelserne og stammetænkningen diktere holdningerne.
Min sandhed
Jeg har altid troet på det logiske i mennesket. På at viden, analyser og grundige forklaringer nødvendigvis må være vejen til at overbevise os selv og hinanden om verdens rette sammenhænge. Det er uden tvivl en miljøskade. I mit barndomshjem måtte følelser og fornemmelser vige for det gode argument, og senere tog jeg en naturvidenskabelig uddannelse og lærte, at data er konge. Siden har jeg gjort det til mit arbejde at undersøge, vurdere og udlægge videnskabelige fund og diskussioner. At udbrede oplysning og fornuft kort sagt.
»Og hvordan synes du selv, det går?« spørger jeg af og til mig selv. Og må svare, at det halter fælt. Vi taler rutinemæssigt om nutiden som en »post-truth«-æra, og man skal bare læse en gennemsnitlig Facebook-tråd for at få fornemmelsen af, at logik, data og videnskab bærer mindre og mindre vægt i debatter og meningsdannelse.
Del: