Den syriske diktator Bashar al-Assads fald er en streg i regningen for kineserne, som har hjulpet ham efter bedste evne, lige siden borgerkrigen brød ud i 2011, og nu må de potentielt berede sig på en øget trussel fra militante kinesiske muslimer med base i Syrien.

Kinas bistand til Assad er i de seneste år blandt andet kommet til udtryk i FNs Sikkerhedsråd, hvor Beijings udsending gentagne gange har nedlagt veto mod resolutioner, der i kinesiske øjne truede med at underminere det syriske regime.

Modtag Weekendavisens ugentlige nyhedsbrev

Bliv oplyst, inspireret eller bare provokeret med det bedste fra ugens Weekendavisen.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen ugentligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Den nye regering i Damaskus vil »uden tvivl være mindre positivt indstillet over for Kina end Assads regering var«, siger Fan Hongda, Mellemøsten-ekspert ved Shanghais Universitet for Internationale Studier, til Hongkong-avisen South China Morning Post.

Det er en kilde til betydelig bekymring i Beijing, at tusindvis af kinesiske borgere – medlemmer af det muslimske uighur-mindretal fra den nordvestlige region Xinjiang – i de seneste år er rejst til Syrien for at melde sig til jihadistiske oprørere der.

Kinas præsident Xi Jinping og Bashar al-Assad giver hånd under det syriske statsbesøg i Kina i 2023. Foto: Syrian Presidency, Scanpix
Kinas præsident Xi Jinping og Bashar al-Assad giver hånd under det syriske statsbesøg i Kina i 2023. Foto: Syrian Presidency, Scanpix

Blandt andet i håbet om fortsat at holde øje med uighurerne i Syrien vil Kina sandsynligvis forsøge at skabe en modus vivendi med Syriens nye ledere – selvom forholdet næppe bliver så hjerteligt, som det var med Assad. harms