LONDON – Hun forlod Downing Street i 1990, men Margaret Thatchers politiske eftermæle har levet videre i bedste velgående lige siden. Selv ti år efter Jernladyens død i 2013 konstaterede New Statesmans George Eaton, at briterne »stadig lever i Margaret Thatchers verden«, og at hendes »frimarkedsmodel fortsat definerer Storbritannien«.

For som filosoffen John Gray skrev i International Affairs, viste Tony Blairs New Labour-regering (1997-2010) sig »ikke så meget at blive thatcherismens modsætning, men snarere dens fortsættelse«.