Skandale. Statsministeren insisterer på at forlænge diskussionen om minkhåndteringen. Det kan være svært at synes, man har ret.
Systemet Frederiksen
Mandag i denne uge fik skatteminister Jeppe Bruus chancen for at bidrage til debatten om minksagens essens. Skatteministeren var gæst i P1-programmet Ring til regeringen, og minkene kom til at fylde en del, ganske som Mette Frederiksen har lagt op til. I sidste uge sagde hun om minksagen, at »jeg vil sådan set også gerne diskutere, om der er tale om en skandale«.
Og var der så det? Jeppe Bruus talte forekommende om »fejl«, han forhøjede imødekommende til en »meget alvorlig fejl« og endda til »en meget, meget alvorlig fejl«, men fik aldrig rigtig svaret ja eller nej.
Del: