Henrik Ohsten

Verdenspremiere. Riget Exodus, der fuldender von Triers tv-trilogi, er lige så vild og spøgefuld som forgængerne. Den er også et totalsammenbrud.

Med Lars i Baljerne

VENEDIG. Fra én rådden by til en anden. Selvfølgelig skal Lars von Triers tredje og sidste runde af gysersatiren Riget præsenteres i en by, der er våd i bunden. Tæring i de bærende søjler var altid grundproblemet i Triers serie. I Venedig er fugtproblemet jo konkret, mens råddenskaben, som bekendt, hjemme i Danmarks riges hovedstad findes i selve sindene, og det er den værste slags.

I blot otte ejendommeligt fortættede serieafsnit fra 1994 og ’97 stak von Trier sit termometer ind, hvor det gjorde mest frydefuldt ondt. Han viste os, at bestræbelsen på at perfektionere velfærdsstaten er hovmod, og at klasse- og statusforhold eksisterer, ligesom lagene i en wienerbasse, uanset hvor fladt et hierarkisk system man bilder sig ind at have skabt.

chzi
(f. 1977) skriver om samfund, debat og kulturliv, tegner »Hvad siger De?« samt avisstriben B’læst og er desuden stedfortrædende redaktør af kultursektionen. Han er kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet og tidligere chefredaktør på dette universitets avis. I 2025 udkom en bog med B’læst-striber. Zieler har modtaget Pingprisen for sit arbejde som bladtegner.

Andre læser også