Clairvoyant krimi. J.K. Rowling skriver om mobbekampagner og afsporet transaktivisme på nettet. Det er relevant og veludført, men også for langt.

De sidste dages hadefulde

Da J.K. Rowling i 2020 i et tweet gjorde grin med udtrykket »mennesker, der menstruerer«, brød helvede løs på nettet. Fra hån og spot til dødstrusler. For hun skrev: »Jeg er sikker på der findes et ord for disse personer: Wumben? Wimpund? Woomud?«
Da Rowling stod fast på at fastholde de biologiske køn og i indlæg blandt andet mente, at »mænd«, der følte sig som kvinder, ikke skulle have adgang til kvinders omklædningsrum, bredte kritikken sig. Selv Harry Potter-filmskuespillere som Daniel Radcliffe, Emma Watson og Rupert Grint sagde fra.
Kun én støttede Rowling offentligt: Robbie Coltrane, der spiller kæmpen Hagrid.
Rowling blev udnævnt til transfob, og nu, hvor sjette bind i hendes serie om privatdetektiverne Strike og Robin er på gaden, har foromtalerne stort set kun handlet om det forkastelige i, at Rowling i bogen forsvarer sig selv, for den handler netop om, hvor nemt det er at oppiske en hadstemning på nettet.

Rowling selv nægter at have skrevet bogen efter mobningen af hende på nettet (...) Nogle gange efterligner livet kunsten mere, end man synes om.

I BOGEN udsættes en ung kvinde, der laver en meget populær tegneserie, for mobning på nettet. Hun beskyldes for i sin tegneserie at støtte racisme, transfobi, kønsdiskriminering og forhånelse af handikappede. Og, da Netflix vil filmatisere hendes tegneserie, for grådighed.
Serien foregår på en kirkegård, hvor de døde liver op om natten i alle mulige mærkelige former – fra løsrevne kropsdele til spøgelser – og hvor titlens blæksorte hjerte inkarnerer ondskaben.
Det er makabert og skævt og ude i tovene, men flot tegnet, og fanskaren vokser, samtidig med at hadkampagnen, der ledes af pseudonymet »Anomie«, får mere og mere vind i sejlene. Det ender med, at tegneseriens skaber forsøger selvmord, hvorefter Anomie og hans følgere beskylder hende for at iscenesætte selvmordsforsøget for at skabe sympati om sin person.
Da hun så småt kommer til hægterne, beder hun Strike og Robin om hjælp til at afsløre, hvem Anomie er, så han/hun kan stoppes. De afviser hende, men så …

bobj
(f. 1947) anmelder og kommenterer dansk og udenlandsk litteratur, bl.a. historisk litteratur, science fiction m.m. Cand.mag i historie og litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og fhv. undervisningsassistent, ekstern lektor og højskolelærer. Bo har skrevet for Weekendavisen siden 1982 og undervejs bidraget til bøger som Lystmord, Henrik Stangerup, I begyndelsen var lyset m.fl.

Andre læser også