Skib til Grønland

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens politiske nyhedsbrev 'Mandag Mortensen'. Læs mere og tilmeld Dem her.

I sidste uge og begyndelsen af denne havde regeringstoppen sat flere daglange møder af til at diskutere fremtidige økonomiske prioriteringer. Samtlige tre partiledere har tidligere fortalt, at der ligger store og vanskelige beslutninger forude. Senest i Mette Frederiksens nytårstale. Forsvarsudgifter, klimasikring og grøn omstilling. Det hele bliver dyrt, er SVM-partierne enige om. Til gengæld er det fuldstændig uafklaret, hvordan de mange regninger i fremtiden skal betales. Er der råd til at lempe stigningen i pensionsalderen, til skattelettelser? Eller er der brug for nye reformer?

Det er den meste markante brudflade i SVM-konstruktionen, og derfor var der sat rigelig tid af til de første træfninger mellem Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen. Nu er det hele aflyst eller i hvert fald udsat på ubestemt tid.

Reelt er alt regeringsarbejde, der kræver de tre partilederes involvering, sat i stå. Siden Donald Trump for første gang revitaliserede sin drøm om at overtage Grønland, har de tre, der udgør den tunge halvdel af den seks ministre store regeringsledelse, ikke beskæftiget sig med meget andet.

I den konkrete ende kan forsvarsminister Troels Lund Poulsen i begyndelsen af ugen – måske allerede mandag – offentliggøre en ny delaftale for den danske indsats i Arktis. Og den bliver lidt større end de to hundeslæder, som Trump i et interview i weekenden hånligt nævnte, da han igen kritiserede den danske indsats i regionen.

Pakken indeholder blandt andet indkøb af flere langtrækkende droner end tidligere planlagt til havovervågning og etablering af kystradar. Derudover erfarer Weekendavisen, at oppositionen er kommet igennem med, at der skal bygges tre nye inspektionsskibe i stedet for to til at erstatte de to udtjente fartøjer, der i øjeblikket patruljerer i området.

Meget af aftalen er ting, der er lovet tidligere uden at blive leveret, men der er også nyt og mere. Spørgsmålet er, om det er nok til at dæmpe presset fra Washington, og det er det næppe.

Som nævnt talte Trump igen om Grønland i weekenden, da han gav interview ombord på sit fly, Air Force One.

»Jeg tror, vi får det (...). Jeg ved ikke rigtig, hvilket krav Danmark har til det, men det ville være en meget uvenlig handling, hvis de ikke lod det ske, fordi det er for at beskytte den frie verden,« sagde han ifølge referaterne.

I regeringstoppen vurderer man, at det er en påmindelse om, at Trump ikke har opgivet sine tanker om at overtage Grønland. På den anden side ses det ikke som en optrapning af krisen.

Man noterer sig, at præsidenten stadig ikke har nævnt Grønland af egen drift siden før indsættelsen. Til gengæld er man også opmærksom på, at der ikke skal kraftig påmindelse til, før han er klar til at tale om sagen igen.

I den positive ende noteres også, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fredag havde en lang samtale med sin amerikanske kollega, Marco Rubio, uden at Grønland blev nævnt.

Den udeladelse skal næppe overvurderes, men er dog et signal om, at spørgsmålet om Grønland ikke er øverst på den nye administrations prioriteringsliste.

Derfor er det også regeringens og diplomatiets vurdering, at man stadig skal beholde listeskoene på, selvom det ikke skorter på opfordringer fra den hjemlige opposition til at tale Roma midt imod.

Men lige nu er tid ifølge regeringens analyse det bedste, man kan købe, sammen med håbet om, at tiden vil betyde, at hele processen flytter væk fra de bombastiske offentlige tilkendegivelser og ind i et mere klassisk diplomatisk spor. Så klassisk, som det nu kan blive i den nye verdensorden.