Denne artikel udkommer også i Weekendavisens politiske nyhedsbrev Mandag Mortensen. Læs mere og tilmeld Dem her.
Regeringen er tæt på at kunne præsentere partierne bag forsvarsforliget for de første planer om en fremrykning af investeringer i Forsvaret.
Ifølge flere kilder skal et ekstraordinært møde i regeringens koordinationsudvalg i dag, mandag, godkende et udspil, der tager fat på de mest presserende problemer for Forsvaret.
Især et punkt kan blive politisk varmt. Det er indkøbet af luftforsvar, hvor regeringen lægger op til, at markedet skal afdækkes med udgangspunkt i et amerikansk og et israelsk system.
Mødet i koordinationsudvalget er den foreløbige kulmination på et længere internt forløb, hvor regeringspartierne har diskuteret både tempoet i fremrykningen og finansieringen. Som tidligere beskrevet i Weekendavisen har Finansministeriet udarbejdet et katalog over mulige finansieringsmuligheder, hvor den mest kontroversielle er en ekstra skat på 0,7 procent.
Den mulighed har både udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen imidlertid afvist, og samtidig har flere fremtrædende økonomer argumenteret for, at man godt kan skaffe flere penge til Forsvaret uden at skade den økonomiske holdbarhed, selvom man ikke øger skatten eller skærer i andre offentlige udgifter.
Det er ifølge sparsomme oplysninger om mødet i regeringens koordinationsudvalg heller ikke finansieringen, der står øverst på dagsordenen.
Til gengæld skal man godkende de investeringsplaner, som forsvarsministeren skal søge tilslutning til hos forligspartierne.
Øverst på den liste står en hurtigere udbygning af den brigade, som Danmark i årevis har lovet NATO at opstille, og som er en central del af de styrkemål, alliancen har opstillet for det danske forsvar. Brigaden skulle allerede nu leve op til NATOs definition af en mellemtung brigade, hvilket den ikke gør, og den skal i 2030 leve op til definitionen af en tung brigade. Det kræver flere soldater, og det indebærer blandt andet, at hæren skal indkøbe både kampvogne og infanterikampkøretøjer.
Lige så presserende er indkøbet af et luftforsvar, der kan beskytte det danske luftrum mod missilangreb. Det er her, den varmeste politiske kartoffel ligger. Regeringen vil efter det oplyste åbent afsøge markedet, men udgangspunktet for undersøgelserne bliver det amerikanske Patriot og et israelsk system – formentlig det, som hedder David's Sling.
SFs formand, Pia Olsen Dyhr, hvis parti er en del af forligskredsen, har allerede udtrykt betænkeligheder ved at købe israelske våben, og forventningen er, at De Radikale også vil være skeptiske.
Argumentet for det israelske system er først og fremmest prisen, men spørgsmålet er, om den kan kompensere for de politiske problemer, der vil følge med.
Dertil kommer, at Forsvaret allerede har betydelige problemer med leverancerne af det artilleri, der allerede er bestilt hos den israelske producent Elbit.
Hovedargumentet for det stærkt omdiskuterede valg af det israelske artilleri af typen ATMOS var ellers den hurtige levering. Men for nylig kunne Altinget fortælle, at hæren mod forventning kun har modtaget en artillerikanon og en raketkaster. Internt i systemet frygter man, at Israel i den nuværende situation vil være tilbageholdende med at sende våben ud af landet, selvom man har forsikret om det modsatte i et brev til Troels Lund Poulsen.
Det er med andre ord en sag med garanti for problemer, regeringen har undervejs, og der ligger flere tunge beslutninger på bordet. Herunder udformningen af fremtidens værnepligt, hvor der er bred enighed om, at der skal være flere værnepligtige i længere tid end i dag.
Problemet er imidlertid, at der ikke er tilstrækkeligt personale og udstyr til at uddanne mange flere, og at kasernerne ikke er i en stand, der giver mulighed for huse et stort antal.
