Dagens kommentar. Mange er ubekvemme ved at tale om deres løn. Men åbenhed om lønnen gør det svært for arbejdsgivere at skjule urimeligt ulige betaling og fjerner den pinagtige stemning omkring noget, de fleste alligevel er stærkt optagede af.
Lad os tale mere åbent om vores løn
Forleden skulle Ekstra Bladets nye ansvarshavende chefredaktør, Knud Brix, høre for, at han ikke ville fortælle om sin løn. Egentlig havde han intet imod det, sagde Brix til fagbladet Journalisten, men en mundtlig aftale med arbejdsgiveren stod i vejen. Jeg prøver at være en mand af mit ord, forklarede Brix. Og det er jo forståeligt nok. Til gengæld kunne jeg ønske mig, at folk generelt talte mere åbent om deres løn, så Knud Brix’ gentlemen’s agreement med chefen havde fremstået unødvendig, fjollet og selvhøjtidelig.
I stedet føjer en sådan uformel aftale om hemmelighedskræmmeri sig fint til den knibskhed og forlegenhed, der overordnet ledsager samtaler om løn. Ganske vist fremlagde nogle sygeplejersker deres lønsedler, da de ville have indtægten løftet. Af og til hører man også fra forargede freelancere i kreative brancher, hvordan de har fået tilbudt et honorar på nul kroner for en opgave. Man kan desuden tjekke mange offentlige ansattes løn, inklusive politikeres, selvom det ikke altid giver et fuldstændigt billede af, hvad der kommer ind på kontoen.
Del:
