Sporskiftet. Før handlede det om at tvinge seniorerne til at være i beskæftigelse. Nu står diskussionen om lempeligere exit fra arbejdsmarkedet.
Pensionister i utide
Ønsket om at få danskerne til at arbejde en større del af tilværelsen var for indtil få år siden den kraftfulde motor i værkstedet for politiske reformer. Velfærdsforliget fra 2006 og tilbagetrækningsaftalen fra 2011 har lagt skinnerne til stigende beskæftigelse, øget velstand og bomstærke offentlige finanser. Men jagten på at vriste mere arbejdskraft ud af seniorerne ved brug af hårde reformer har siden da mødt muren på Christiansborg.
I de seneste år har den grånede og nedslidte del af arbejdsstyrken tværtimod fået nye trædesten ud af jobmarkedet. Løkkes seniorpension lige inden valget i 2019 og Mette Frederiksens løfte om retten til tidlig pension, kendt som Arne-pensionen, der blev aftalt i 2020, gør det som bekendt muligt for mennesker lidt oppe i årene at trække sig tilbage på offentlig forsørgelse inden folkepensionsalderen. Og i denne uge kom så anbefalingen fra Pensionskommissionen om at lade pensionsalderen, der i dag er 67 år, stige langsommere fra 2045 end planlagt, så den ikke følger den stigende levealder slavisk.
Del:
