MEL Brooks blev født, den dag festen gik i gang, sidst i juni 1926: Her gik det løs med otte dages markeringer af 150-årsdagen for Amerikas grundlæggelse, kulminerende den 4. juli. Hverken Melvin Kaminsky, som han blev navngivet, hans søskende eller enlige mor havde tid til at følge festlighederne, heller ikke den kæmpestore festival i Philadelphia, hvor Uafhængighedserklæringen blev underskrevet den 4. juli 1776. Begivenheden var vildt kontroversiel: Arrangørerne havde givet Ku Klux Klan lov til at afholde en Klan Day, hvor de kutteklædte racister kunne marchere og holde taler. De store protester mod marchen mindede arrangørerne om, hvad Uafhængighedserklæringen handlede om: om »disse sandheder«, som det lyder: Alle er »skabt lige« med »umistelige rettigheder, herunder retten til liv, frihed og stræben efter lykke«. Klanmarchen blev aflyst, flyttet til Washington, og rundt om Philadelphia viste de med brændende kors, hvad de mente om »disse sandheder«. Og mange af diskussionerne handlede om dét eksistentielle: Hvem gælder Uafhængighedserklæringen for?

BROOKS’ 100-årsfødselsdag og Amerikas 250-årsdag fejres i denne uge, og svaret på spørgsmålet er: Uafhængighedserklæringen gælder for Mel Brooks: Her kan en lille knægt, født af en enlig jødisk mor, ikke bare blive fri, han kan blive verdens største komiker. Mel Brooks personificerer grundlæggernes løfte, og han ser stadig lykkelig ud. I hans levetid blev løftet beskyttet af landets egne institutioner, et stadig mere virkeligt ideal, som resten af verden også stræbte efter.