»Hvad er det så, vi skal tale om?« spørger Steffen Brandt i telefonen.

Han sidder i sit sommerhus i Gudhjem, Bornholm, og han er lidt nervøs for, at den 36-årige journalist, der gerne vil skrive endnu et portræt af det aarhusianske ikon fra TV-2, »Danmarks kedeligste orkester«, som de kalder sig selv, vil lidt for tæt på.