En streg i sandet

Den stormombruste Israel-korrespondent Jotam Confino, der blandt andet skriver for B.T. og en række internationale medier, har anlagt injuriesag mod tidligere Enhedslisten-politiker Asmaa Abdol-Hamid. Confino kræver, at Asmaa Abdol-Hamid skal bringe en berigtigelse på Facebook for en række ytringer samt betale Confino 200.000 kroner.

Sagens kerne omhandler en række opdateringer og kommentarer, som Asmaa Abdol-Hamid har skrevet på Facebook siden Hamas-angrebet 7. oktober sidste år. I disse har hun kritiseret Jotam Confinos dækning af konflikten, særligt mens han stadig var tilknyttet TV 2. I februar ophørte hans samarbejde med kanalen efter flere måneders intens kritik af ham på sociale medier. Jotam Confino forklarer Weekendavisen, hvorfor han har valgt at stævne Abdol-Hamid for injurier:

»Jeg har valgt netop hende, fordi hun systematisk har begået karaktermord på mig. Særligt i perioden fra 7. oktober sidste år frem til januar måned, hvor vi havde offentlige fights. Her kom hun med en række anklager, som er voldsomt injurierende. Der er ikke tale om, at hun kalder mig en tosse eller en idiot, men meget konkrete anklager om, hvem jeg er, og hvad jeg laver.«

Mere præcist er der tale om en række Facebook-opdateringer, hvor Asmaa Abdol-Hamid sår tvivl om, hvorvidt Jotam Confino er journalist eller påvirkningsagent for staten Israel. Eksempelvis skrev hun følgende den 24. december 2023: »Er Confinos bidrag på skærmen ekstremt dårligt journalistisk håndværk eller er han påvirkningsagent med aftale med TV2s ledelse?«

Et andet eksempel er fra den 27. december, og her skrev hun: »Er Confino påvirkningsagent for besættelse og apartheidstaten Israel? For om det er Confino eller en repræsentant for Israel Occupation Force der stiller sig frem på tv2 – i forhold til det indhold der pt leveres, er potato potato.«

Også andre anklager om Jotam Confinos og TV 2s bagvedliggende motiver fremgår af stævningen. Eksempelvis denne fra 24. december sidste år, hvor hun deler følgende betragtning: »Israel vil gerne begå et folkemord i fred, uden kritiske røster – internationalt. I min opfattelse forsøger TV2news, at hjælpe dem på vej.«

Ifølge Jotam Confino er ytringer som disse at betragte som bagvaskelse.

»Grunden til, at jeg reagerer på det, er, at Asmaa er en offentlig person, som har mange, mange følgere. Hun har en politisk karriere bag sig og er en stemme for mange propalæstinensere. Jeg har kunnet mærke, at hendes karaktermord mod mig har haft en effekt. Jeg anklager hende ikke for, at det er hendes kampagne, der har fået mig fyret fra TV 2, men det har i hvert fald ikke hjulpet mig, at hun har mobiliseret alle sine følgere til at gå efter TV 2,« siger Confino.

Som tidligere nævnt ophørte Confinos freelancesamarbejde med TV 2 i februar, hvor kanalen i stedet valgte deres mangeårige udlandskorrespondent Rasmus Tantholdt som primær journalist i regionen. Dette så Confino som en »de facto-fyring«, hvilket TV 2 dog har afvist.

Med stævningen håber Jotam Confino, at det kan have en afskrækkende effekt og være en lærestreg for andre, der i fremtiden overvejer at komme med voldsomme, men uunderbyggede anklager mod en journalist.

»Jeg håber virkelig, at det her kommer til at have en effekt,« som han siger.

Et samlet billede

Det er dog yderst sjældent, at journalister anlægger injuriesager. Et af fortilfældene fra nyere tid var, da den tidligere Information-korrespondent Jørgen Dragsdahl anlagde en injuriesag mod historikeren Bent Jensen, der i en artikel bragt i Jyllands-Posten i 2007 beskyldte Dragsdahl for at have været KGB-agent. Sagen endte med en dom i Højesteret i 2015, der gav Dragsdahl medhold. Der er således en præcedens for, at man kan dømmes for injurier, hvis man uden tilstrækkelig dokumentation beskylder en journalist for at være agent for en fremmed magt.

Men hvor Bent Jensen i 2007 skrev, at arkiverne havde vist, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent, er Abdol-Hamids formuleringer mindre skråsikre. I stedet er de formuleret som spørgsmål, som da hun i marts skrev følgende kommentar om Confino til en følger: »Arhmen altså, og han vil SÅ gerne tages seriøst som (wanna be) korrespondent. Jeg synes godt man kan stille spørgsmålet, om han er påvirkningsagent for Israel Occupation Force?«

– Hun vil vel kunne sige i retten, at hun ikke anklager dig for at være påvirkningsagent, men blot stiller spørgsmålet. Hvad tænker du om det?

»Min vurdering er, at der ingen tvivl er om, hvad Asmaa mener. Spørgsmålstegnet er en gennemsigtig måde at beskytte sig selv på, men konteksten gør det fuldstændig klart, at det er præcis det, hun mener,« siger Jotam Confino.

Hans advokat Heidi Højmark Helveg mener heller ikke, at det gør en forskel:

»Det er det samlede billede, de samlede ytringer fra hendes side, der gør, at jeg vurderer, at ytringerne er ærekrænkende og bagvaskelse. Det er rigtigt, at lige med ordet 'påvirkningsagent' har hun anvendt spørgsmålstegn, men i alt det andet, hun siger om min klient, er der ikke spørgsmålstegn.«

Heidi Højmark Helveg fremhæver en række eksempler fra Facebook på udtalelser fra Asmaa, der indgår i stævningen, hvor hun blandt andet påstår, at TV 2 og Confino »agerer som besættelsens pressekontor vis eneste formål er at lave markedsføring for en dokumenteret besættelsens og apartheid«. Abdol-Hamid har også adskillige gange skrevet, at Confino videregiver »fake news« og »propaganda«. Den 30. december skrev hun følgende:

»Hvad han leverer på TV 2, ligner for mig, besættelsens propaganda camoufleret som journalistik. Har ledelsen på TV 2 NEWS TV 2 Nyheder fået en pistol for panden med ordrer om, at anvende mr wanna be? Eller er han bare billigere i drift og derfor skidt pyt med det indhold, som er under al kritik?«

Stævningen indeholder mange andre eksempler på, hvordan Asmaa Abdol-Hamid har anklaget Confino for at videreformidle israelsk propaganda, sprede fake news, opretholde besættelsen, legitimere et folkemord og måske endda være betalt af staten Israel.

»Nogle af disse udsagn er værdidomme, som det er sværere at få dom for i en retssal. Men en lang række af beskyldningerne er faktuelle, og jeg har svært ved at se, hvordan hun skal kunne føre sandhedsbevis for mange af de udsagn,« siger Heidi Højmark Helveg.

Inspiration til andre journalister

Men hvad nu, hvis retten ikke giver Confino medhold? Så vil Asmaa Abdol-Hamid have rettens ord for, at man offentligt kan mistænke Jotam Confino for at være israelsk agent, sprede fake news og videreformidle propaganda. Det vil være en oprejsning for alle hans kritikere. Har han mon tænkt over det scenario?

»Ja, det har jeg nemlig godt tænkt over. Og der vil jeg sige, at det her også er en måde for mig at teste de juridiske rammer i Danmark på. Hvis jeg taber sagen, og man fuldstændig gratis kan anklage journalister for at være påvirkningsagenter, så vil jeg mene, at vi har et problem i vores retssystem,« svarer han.

I sidste ende håber Confino dog, at hans sag kan ende med at tjene som inspiration til andre journalister, der står i lignende situationer.

»Det kan være, at andre, der har oplevet noget lignende, har afholdt sig fra at gøre noget ved det, fordi de har været bange for, hvordan det ville blive set. Hvis jeg får medhold, kan det være, at de tænker, at man godt kan gøre noget. Jeg synes, at vi er nået til et punkt – specielt på de sociale medier – hvor journalister skal lægge ører til og finde sig i ualmindelig mange ting. Jeg er helt med på, at man skal kunne sige stort set alt. Men jeg synes, at der skal trækkes en streg i sandet, hvis man kommer med anklager, man tydeligvis ikke kan bakke op, og hvis de har så voldsom en karakter, at de skader dig som person.«

Asmaa Abdol-Hamid har efter en længere dialog valgt ikke at tale med Weekendavisen. Til Politiken har hun dog udtalt følgende om sagen:

»Jeg har ikke haft fantasi til at forestille mig, at en journalist ville retsforfølge en kritisk seer og læser (...) Jeg oplever det som meget voldsomt og aggressivt. Men jeg har ikke lyst til at lade mig begrænse. Ytringsfrihed er en rettighed, som jeg vil værne om.«

Opdatering den 4.6.2024: Asmaa Abdol-Hamid ønskede ikke at bidrage til denne artikel på grund af for kort svarfrist. Efter artiklens udgivelse udtalte Asmaa Abdol-Hamid sig om sagen til Politiken, og artiklen blev opdateret med et citat fra denne udtalelse. Asmaa Abdol-Hamid har efterfølgende klaget til Weekendavisen over, at hun ikke fik tilstrækkelig tid til at komme med sit syn på sagsanlæggets indhold og Jotam Confinos udtalelser i denne artikel. Weekendavisen medgiver, at tidsfristen var for kort, hvilket vi beklager. Vi har både tilbudt Asmaa Abdol-Hamid at opdatere artiklen med hendes reaktion og givet hende mulighed for at skrive en kommentar med hendes synspunkter. Det har hun ikke ønsket.