Som gift i havvand

I to dage har han siddet i det solplettede retslokale i Næstved, en slank og proper ung mand, hvis lidt rundkindede profil er vendt mod de seks nævninge. Som en hejre ved en dam er han stort set ubevægelig. Nipper til vandet i sin kop, mens hovedet med det høje mørke hår er rettet stift fremad.

Mandens talestrøm er lavmælt monoton og veksler mellem yderst præcise erindringer og forbløffende glemsomhed. Hans sætninger slutter ikke rigtig, der er ofte en lille klemt hm-lyd for enden, som luften, man klemmer ud af en affaldspose, før man snører den til.