Ekstremisme. Spreder Hamas’ terror sig til Europa? Anholdelser i Danmark, Holland og Tyskland kunne tyde på det.
En ny front
Det var ikke meget, politiet ønskede at dele med offentligheden, efter at de torsdag i sidste uge anholdt flere personer rundtom i landet.
»Aktionen er gennemført på baggrund af mistanke om forberedelse af et terrorangreb,« lød den sparsomme oplysning i deres pressemeddelelse, og man blev ikke meget klogere af at følge PETs operative chef Flemming Drejer på pressemødet samme dag. Her fik man hverken noget at vide om motivet, eller hvor langt de mistænkte var i deres planlægning. Der blev talt i tågede vendinger om, at myndighederne var opmærksomme på »jødiske lokaliteter«, uden at det blev forklaret, hvad man skulle forstå ved dette.
Del: