Lars Kragh Andersen vågnede som sædvanlig om morgenen, klædte sig på, børstede tænder og ventede på, at døren til hans otte kvadratmeter store celle i Vestre Fængsel gik op.

Han hankede op i den gennemsigtige plasticsæk med sine ejendele i, herunder 14 par underbukser og en flaske shampoo, og fulgte efter fængselsbetjenten. Ved skranken fik han udleveret sin telefon og de EarPods, han havde på sig, da han blev anholdt.