Reportage. Står det til landets ældre elever, er fremtiden borgerlig. Men hvor meget skyldes ligestillingstræthed, og hvor meget TikTok-effekten? Weekendavisen sætter sig på skolebænken i Middelfart og Allerød.
Blåstemplede børn
Med 30 procent af stemmerne blev Liberal Alliance den ubestridte vinder af skolevalget 2024. På Lillebæltskolen i Middelfart fik partiet knap 34 procent. Foto: Kathrine Noer
Hvor meget fylder samfundets store debatter, når man er 15 år og går i 9. klasse? I begyndelsen af februar stemte flere end 71.000 unge i 8.-10. klasse for første gang ved Skolevalget 2024, og Liberal Alliance var den klare vinder: 30,5 procent af de samlede stemmer gjorde partiet til det største i alle fem regioner. Til sammenligning blev Liberal Alliance kun det sjettestørste parti ved seneste skolevalg i 2021, hvor Socialdemokratiet omvendt var størst i samtlige regioner. Men hvad skyldes de unge vælgeres nye tilslutning – og hvor alvorligt skal man tage den?
I et interview med Weekendavisen har DSU-formand Katrine Evelyn Jensen peget på, at venstrefløjens stærke satsning på »feminine dagsordener og identitetspolitik« har skubbet drenge og unge mænd i borgerlig retning – diskussioner om MeToo, samtykkelovgivning, øremærket barsel og kønskvoter. Og i sidste uge bakkede Den Danske Valgundersøgelse 2022 DSU-formandens tese op: Undersøgelsen viste, at knap hver femte danske mand mellem 18 og 34 år mener, at ligestillingen er gået for langt.
Del: