»Vi svigter de unge mænd, vi mister dem i hvert fald,« konstaterer Katrine Evelyn Jensen.

Formanden for de unge socialdemokrater i DSU sidder på sit formandskontor i den del af Valby, som i gamle dage var præget af produktion. Vi studerer tallene for det nylige skolevalg, hvor godt 70.000 elever fra 8., 9. og 10. klasse kunne sætte kryds ud for deres foretrukne parti.